Odense GOG: Susan
Andersen 8 (7), Pernille Larsen 5, Line Jørgensen 4,
Tina Flognman 2, Joyce Hilster 2, Louise Pedersen 2,
Petra Skogsberg 1, Therese Islas Helgesson 1, Fatima
Malic 1, Kamilla Kristensen 1
Randers HK: Camilla
Dalby 6 (4), Berit Kristensen 5, Mie Augustesen 5,
Nina Wörz 5, Jelena
Eric 2, Alessandra Medeiros 2, Maria Fisker 2 (1),
Simone Kristensen 1, Katrine Fruelund 1
Udvisninger: Odense GOG 1, Randers HK 2
Kampoplæg Randers HK – Odense GOG
Mini interview med
Stine Bonde

Efter sejre
over SK Århus og Team Esbjerg, skal vi nu en tur til
Odense, hvor vi har haft det svært før, men hvad kan vi
forvente os af den kamp
I kan forvente jer at se et Randers HK-mandskab der
vil vise hvad de står for, og som meget gerne vil
fortsætte den opadgående formkurve frem mod slutspillet.
Hvilke fokus-områder har I snakket om?
Vi har først og fremmest fokuseret på vores eget
forsvarsspil, da dette er nøglen til sejr. Hvis vi får
stået godt i forsvar og tacklet på Odense GOG spillerne,
skal vi kunne slå dem på fysikken og dermed have mere
overskud mod slutningen af kampen.
Så har vi også snakket lidt om vores returløb når vi har
scoret bl.a., da de kører med hurtigt opgiverkast, og vi
ikke skal give dem for mange lette mål på den måde.
Hvem skal vi passe på ved GOG?
Det er vigtigt vi får styr på Line Jørgensen og
Pernille Larsen, deres 2 skytter. Hvis de først kommer
godt i gang, kan de være svære at spille i mod.
GOG ligger pt. Nr. 8, og kan ikke nå slutspillet, kan
det få indflydelse på kampen?
Nej, det
tror jeg ikke. Man vil jo altid gerne vinde en
håndboldkamp, og det kunne jo være fedt for Odense GOG
at slå et af topholdene, så de kan tværtimod vise sig at
være ekstra tændte.
2 point i Odense ligger yderligere pres på VHK på
2.pladsen, er det noget, I går og snakker om?
Nej, lige nu er vi mest fokuseret på os selv, og
vores eget spil frem mod slutspillet. Og den bedste
optakt for os, vil være at vinde resten af kampene.
Hvordan ser det ud med Gittes skade?
Det har jo desværre vist sig at være en
korsbåndsskade. Det er vi selvfølgelig rigtigt kede af
på Gittes vegne, men hun skal nok komme stærkt igen, hun
er en fighter.
Er I alle ellers fit for fight?
Ja, det er vi.
Fanklubben
er selvfølgelig klar på lægterne, når pigerne gæster
Arena Fyn, kampen kan desuden følges på TV2 fra kl.
14.15, men tophåndbold skal selvfølgelig ses live i
hallerne.
God Kamp
Jimmi Thomassen
Optakt Randers HK – Odense GOG
Lørdag
drager Randers HK en tur til Odense, hvor vi før har
haft det svært, kampen er meget vigtig, da
slutplaceringerne i grundspillet kan være vigtigt.
Randers
glemmer sikkert ikke sidste gang, de besøgte Fyn, men
lad denne kamp gå i glemmebogen, for kampen er en kamp,
som skal og bør vindes.
Vi er inde
i en god stime, mens det kniber mere hos værter, Odense
GOG vandt deres 5 første kampe i efteråret, men i de
resterende er det kun blevet til 5 point, man valgte
også at skille sig af med den ellers vellidte Ulf
Schefvert til fordel for Kenneth Sahlholdt, som også er
et kendt ansigt i det fynske.
I den
omvendte kamp havde RHK godt fat i de fynske spillere og
holdt Odense GOG nede på bare 14 mål, så derfor skal vi
ha´ fokus på forsvaret, så vi kan komme ud og løbe med
dem.
Men der er
også profiler hos GOG, som har et udmærket målvogterpar
i Mette Iversen og Gabriella Kain, som godt kan drille
os på en god dag, på stregpladsen huserer
landsholdsspiller Kamilla Kristensen og svenske Tina
Flognman. Der er også dygtige bagspillere på det fynske
hold, Pernille Larsen, Line Jørgensen og Therese
Helgesson, og som straffekastskytte bruger Sahlholdt
rutinerede Susan Andersen.
Så det skal
være et tændt RHK hold, der løber på banen i Arena Fyn,
så vi kan få sikret os de vigtige point, fanklubben er
selvfølgelig klar på lægterne til at give maksimal
støtte.
Kampen kan
desuden følges på TV2 fra kl. 14.15.
God Kamp
Jimmi Thomassen
Kampreferat Randers HK – Team Esbjerg

Lørdag
gæstede vestjyderne fra Esbjerg Elro Arena Randers, og
det blev en mærkelig kamp. Randers startede bedst og kom
foran 7-2, men så tog Esbjerg-træner Jan Paulsen
timeout, og Esbjerg fik bedre fat, de reducerede til
10-8. Herefter fulgte en god RHK periode, som blev
vundet med 9-3, således RHK gik til pause foran 19-11.
Simone Kristensen spillede en fantastisk halvleg med 4
flotte scoringer og virkelig flot forsvarsspil.
Esbjerg
startede godt i 2. halvleg, og fik hurtigt et par nemme
scoringer, derefter tog Jan Leslie timeout, men det
hjalp ikke ret meget. Randers HK scorede ikke i de
første 11 minutter af 2. halvleg, og pludselig havde
Esbjerg udlignet. Den efterfølgende periode fulgtes
holdene pænt ad, men 10 minutter inde i 2. halvleg satte
Jan Leslie, Tanja Silitch på banen, og det viste sig, at
være en god idè, Tanja spillede en rigtig flot kamp og
krydrede det med 5 flotte mål i den anden ende.
Kampen
ændrede nu karakter og 3 hurtige mål af Maria Fisker og
godt forsvarsspil, sikrede derved RHK to dejlige point
og en sejr på 32-28.
Kampens
spiller blev Simone Kristensen.
Næste
opgave er pokalkampen mod 3.divisions klubben Hasle
KFUM, kampen spilles tirsdag kl. 19.00 på udebane.
Vi ses.
Jimmi
Thomassen
Fire på stribe

Randers HK tog sin fjerde sejr på stribe efter en
underholdende kamp med et noget utraditionelt forløb.
Randers HK satte sig tungt på
begivenhederne straks fra kampens start. Højresiden
med Camilla Dalby og ikke mindst en sprudlende
Simone Kristensen tegnede sig for fem af
hjemmeholdets første syv mål og var med til at sende
Randers HK foran med 7-2. Gæsterne tog sin time out
og kom bedre med i begivenhederne og fik reduceret
til 10-8.
De sidste 10 minutter af halvlegen blev dog ren
Randers HK opvisning hvor contrabølgen skyllede
indover gæsterne og med en pauseføring på 19-11
lignede anden halvleg en kronjysk formalitet. Men
sådan skulle det ikke helt komme til at gå…
Hvor hurtigt tingene kan vende i håndbold fik både
publikum og TV seere tydeligt illustreret fra anden
halvlegs start. Med et forspring på 8 mål skulle
Randers HK blot have snøret sækken men mens
hjemmeholdet ledte efter rebet til at snøre med,
hoppede gæsterne op af sækken og fik på under 10
minutter udlignet til 19-19.
Herefter fulgte nogle minutters stillingskrig inden
Katrine Fruelund godt 11 minutter atter fik sat i
gang RHK-scoringen. To hurtige fra Maria Fisker fik
genetableret et lille forspring men Team Esbjerg
anført af Mouna Chebbah og Dijana Golubic gav aldrig
helt slip igen og spændingen forblev intakt helt til
de sidste minutter.
En afgørende faktor var Tanja Silitch indskiftning
10 minutter inde i anden halvleg. Med flot
forsvarsspil og fem mål på fem forsøg plus et vundet
straffekast satte den rutinerede stregspiller et
helt afgørende aftryk på kampen. Igen er det dog
værd at notere at alle markspillere kom på tavlen og
som i sidste weekend i Århus virkede Randers HK som
det hold der havde den største bredde og de fleste
kræfter til sidst.
Med sejren er andenpladsen til låns indtil Viborg HK
spiller mod SK Århus søndag, men det ligger fast at
Team Esbjerg ikke kommer forbi Randers HK i
stillingen og med et enkelt point i de sidste 3
kampe er fjerdepladsen i hus.
Randers HK – Team Esbjerg 32-28
(19-11)
Randers HK : Maria
Fisker 5, Tanja Silitch 5, Katrine Fruelund 5 (3),
Simone Kristensen 4, Camilla Dalby 4 (3), Nina Wörz
2, Alessandra Medeiros 1, Jelena Eric 1
Team Esbjerg: Dijana Golubic 8, Mouna Chebbah
6, Paule Baouduin 4 (1), Heidi Flaatnes 3,
Anne-Marie Johansson 2, Dagmara Stuparicova 2, Rikke
Zachariasen 2, Marta Mangue 1
Udvisninger Randers: 3 - Team Esbjerg 1
Tilskuere 1.328 i Elro Arena Randers
Kampoplæg Randers HK – Team Esbjerg
Med Nina Wörz

Efter en god kamp mod SK Århus, er det nu tid til at
møde Team Esbjerg, hvad bli´r det for en kamp ?
Det bliver en rigtig svær kamp. Esbjerg har rigtig mange
gode spillere. Men vi er på hjemmebanen og det skulle
meget gerne være til vores fordel.
I spillede rigtig flot i de sidste 40 min. af kampen
mod Århus, men er det nok mod et godt Esbjerg hold,
eller skal der lægges et ekstra lag på jeres spil ?
Det er
altid godt at lægge lidt ekstra lag på vort spil. Vi
skal kæmpe og fighte for hinanden indenfor banen.
Hvem skal vi passe på hos Esbjerg ?
Esbjerg har mange gode individuelle spillere vi skal
passe på. Men vi optræder som et hold, og derfor vinder
vi.
Sidste
kamp i Esbjerg endte med en spændende 1 måls sejr til
os, skal vi regne med samme tætte og spændende kamp ?
Ja det skal i i hvert fald. Det er jo også dejligt for
publikum og tv seer.
Hvordan vinder I kampen ?
Jeg synes det er vigtigt at vi får vores forsvar til at
fungere og så kommer til at løbe en masse kontra på dem.
Det kan de ikke lide.
Er målsætningen ændret da I allerede nu er sikret
slutspils
deltagelse ?
Nej det er det ikke. Vi tager en kamp ad gangen, men går
selvfølgelig efter alle point vi kan få.
Hvordan går det med Gitte og hendes skade ?
Hun skal får en operation den 4.3. hvor lægen skal åben
knæet for at se hvor stor skaden er. Men vi ved først
bagefter hvor langt tid hun skal være ude. Jeg håber hun
kan snart være tilbage på banen!
Held og lykke på lørdag, vi håber, at der kommer
rigtig mange i Elro Arena Randers
Tak for det, det håber vi også!
Kampen
mod Team Esbjerg starter lørdag kl. 16.15.
Vel mødt
Jimmi
Thomassen
Okkels til Randers HK

Knap var
hænderne kommet ned efter lørdagens kamp mod SK Århus,
og så kom den næste gode nyhed i rækken, den nuværende
SK Århus-spiller Anne Sophie Okkels skifter til RHK
efter sommerferien, hvor parterne har indgået en 3-årig
kontrakt.
Anne
Sophie fik for alvor sit gennembrud på det danske
landshold ved sidste år World cup i Århus, men en skade
holdt hende ude af VM. Anne Sophie har et fantastisk
godt skud fra distancen og en god forsvarsspiller, og vi
glæder os til, at hun trækker den blå trøje over
hovedet. Endnu engang er det et skulderklap til Randers
HK at en så dygtig spiller som Okkels, vælger RHK frem
for nogle af de andre tilbud, som hun havde fået.
Det er
ingen tvivl om, at vi nu får en ung, dygtig spiller til
klubben, der er masser af udviklingsmuligheder i, og
sammen med Frue, Nina, Jelena, Dalby og Berit har vi en
god bagkæde på plads til næste år, og forhåbentlig mange
år endnu.
Et stort
velkommen til Anne Sophie Okkels fra fanklubben, selvom
hun først starter efter sommerferien, vi glæder os til
at lære dig at kende.
HUSK
Vi ses
lørdag til braget mod Team Esbjerg
Jimmi Thomassen
Mere glæde i Randers HK

Efter en
sejr i lørdagens kamp over SK Århus hvor slutspilspladsen
blev sikret, er der mere at glæde sig over i Randers HK,
denne gang er det en forlængelse af assistenttræner Jørgen
Gluvers kontrakt samt ansættelsen af træner Klaus Bøge, og
det vil vi naturligvis gerne kommentere her på hjemmesiden,
selvom det er et stykke tid siden, nyheden kom frem i dagens
lys.
Klaus Bøge
er kendt af de fleste i Randers opland, Klaus har før været
i Randers HK og har derudover trænet 1. divisionskvinder i
Bjerringbro, og ved det overstået VM var Klaus landtræner
for det Thailandske landshold. Klaus får ansvaret for U18,
hvor han bl.a sammen med Jørgen Gluver, skal forsøge at
udvikle og ruste vores U18-spillere til en mulig fremtid i
Guldbagerligaen.
Det er også
med stor glæde, at vi i fanklubben modtag beskeden om, at
Jørgens kontakt blev forlænget, det er vi utrolige glade
for. Vi ved, at Jørgen gør et stort stykke arbejde sammen
med Jan Leslie på ligaholdet, men Jørgen er også utrolig
vigtig for vores ungdomsarbejde, hvor han som talentchef og
i samarbejde med alle de dygtige RHK-ungdomstrænere udvikler
vores spillere, og det må vi sige, at de gør godt.
Så herfra
skal der lyde et stort tillykke med forlængelsen, det er
godt for Jørgen, men det er da helt sikkert også godt for
Randers HK.
Vi vil
selvfølgelig også byde Klaus Bøge velkommen tilbage til RHK.
Vi ses
lørdag.
Jimmi
2 dejlige point og slutspilsplads i
Århus.

Lørdag var Randers HK en tur i Vejlby-Risskov hallen,
hvor SK Århus var klar til at give kamp til stregen.
Kampen startede fornuftigt, og RHK kom i front 2-0, SKÅ
svarede hurtigt igen, og kom foran 3-2, dernæst bølgede
kampen frem og tilbage, hvorefter SKÅ kom foran 9-5, og
RHK blev oveni ramt af en 2 minutters udvisning. Men
Randers er et godt undertalshold, og vandt undertallet
med 2-0, og de efterfølgende minutter fik RHK kontakt
ved 10-10, og resten af halvlegen skiftedes holdene til
at score og ganske fortjent gik holdene til pause 14-14.
Det skal lige nævnes, at der var mange mærkelige
kendelser i 1. halvleg, af de to ellers udmærkede
dommere Lars Ejby og Per Olesen, men jeg tror, at sol og
vind blev delt lige.
2. halvleg startede som første sluttede, holdene
skiftedes til at score, RHK fik dog skabt sig en 18-16
føring, men SKÅ gav ikke op og fik kæmpet sig tilbage
ved 20-20, men så slap kræfterne op, og RHK trak igen.
Men med 5-6 minutter igen tog SKÅ træner Morten
Arvidsson sin timeout, men det hjalp desværre ikke, SKÅ
tog endda Rikke Poulsen ud, og spillede med 7
markspillere, det kostede 2 mål på under 30 sekunder, og
nu var der ikke mere tvivl om kampens udfald, og 120
medrejsende RHKér glædede sig over sejren og
slutspilspladsen.
Der er store roser til mange spillere, kampen i dag var
en kæmpe holdindsats, hvor Stine Bonde kom ind og
afløste Chana Mason, og hun takkede for tilliden med
mange flotte og vigtige redninger. Mie Augustesen
spillede igen i dag flot og blev dagens topscorer med 6
mål, også Maria Fisker spillede en flot kamp, derudover
var der igen spilletid til Emilie Strangholt og Simone
Kristensen.
Jeg vil lige nævne de to dommere igen, de havde meget
bedre fat i kampens i 2. halvleg, jeg mener dog, at de
tillod meget lange angreb. Men en kæmpe ros til dem, da
de flere gange lod holdene spille angrebene færdig til
afslutning, hvorefter de gav deres
advarsler/udvisninger, det kunne mange dommere lære lidt
af.
Til sidst en kæmpe cadeau til en flot kæmpende
Århus-hold, de spiller virkelig flot håndbold i dag, og
Morten Arvidson var som altid godt forberedt. Vi håber
det bedste for Morten og Århus-pigerne i den svære
økonomiske tid.
Jimmi Thomassen
Rock´n roll håndbold

Randers HKs slutspilsdeltagelse er nagelfast sikker
efter et up-tempo lokalopgør, der var langt mere
spændende end cifrene 29-22 antyder.
Det var nemlig kun i kampens sidste kvarter Randers
HK for alvor fik sat tingene på plads. Indtil havde
kampen været helt jævnbyrdig og endda med SK Århus i
førersædet det meste af første halvleg.
Randesr HK åbnede ellers bedst og kom foran 2-0 men
så fik hjemmeholdet gang i sit hurtige, bevægelige
presspil og var midt i halvlegen pludselig foran
9-5. Med en stærkt spillende Jelena Eric på banen
fik Randers HK bedre styr på forsvaret og frem for
alt det hurtige spil fremad banen og herefter var
det slut med slowfox og wienervals og begge hold
leverede en gang tempofyldt rock´n roll håndbold.
Ikke at alle trin var perfekte og tempoet kostede
rigeligt med tekniske fejl i begge ender men Randers
HK fik trods en udvisning lukket hullet ved 10-10 og
de resterende minutter af halvlegen skiftedes
holdene til at score.
Samme mønster tegnede sig i begyndelsen af anden
halvleg indtil Randers HK for alvor fandt takten og
kom foran 18-16 efter 38 minutter. Midt i halvlegen
var SK Århus tilbage ved 20-20 men så var
hjemmeholdets kræfter tilsyneladende brugt mens
Randers HK blot skruede yderligere op for tempoet.
De næste ni minutter vandt Randers HK 6-0 og så var
opgaven blot at få snøret sækken, hvilket lykkedes
problemfrit.
En helstøbt holdindsats lå bag sejren der blev
sikret lidt med SK Århus´ egne midler – det hurtige
direkte spil. De to venstre fløje Mie Augustesen og
Maria Fisker fik endnu engang vist at RHK er godt
funderet på den plads og med Århus´ Gitte Brøgger
Led i hopla blev det lavet mange flotte mål fra
venstre side.
Også målvogterduoen Chana Masson og Stine Bonde fik
vist at de supplerer hinanden godt. Roser til
bagkæden med Jelena Eric og Berit Kristensen i
centrum angrebsmæssigt mens Nina Wörz og Alessandra
Medeiros vanen tro sled og slæbte i det
randrusianske midterforsvar. Samtidig fik den
brasilianske stregspiller for alvor gang i
scoringerne og hentede også et par straffekast
undervejs.
Med 4 kampe er slutspilspladsen urørlig og da FC
Midtjylland tabte i Esbjerg er Randers HK nu på
tredjepladsen med kun et point op til andenpladsen.
Lørdag venter så en spændende kamp hjemme mod netop
Team Esbjerg der med garanti øjner en plads i top 4.
SK Århus – Randers HK 22–29 (14-14)
SK Århus: Gitte
Brøgger Led 7 (1), Stine Frandsen 4, Sanne Bak 3,
Majbritt Kviesgaard 3, Iwona Cecotka 2 (1), Anna
Sophie Okkels 2, Arianne Grissmann 1
Randers HK: Mie
Augustesen 6, Berit Kristensen 5, Alessandra
Medeiros 4, Camilla Dalby 3 (1), Maria Fisker 3,
Jelena Erik 3, Katrine Fruelund 2 (1), Simone
Kristensen 1, Emilie Strangholt 1, Nina Wörz 1
Kampreferat
SKP Bratislava – Randers HK

Returkampen mellem ovenstående hold blev også spillet i
den weekend, da begge kampe var programsat i Elro Arena
Randers, var RHK i dag udehold.
RHK vandt
lørdagens kamp med 31-26, så mange var klar over, at
dagens kamp ”bare skulle overstås”
Begge hold
fulgtes til 3-3 og derefter trak Randers HK fra, kampen
var lige som lørdagens kamp, en kamp mellem RHK hurtige
spil og Bratislava´s langsomme og lange angrebsspil, og
det viste sig, at vores forsvar var godt og stabilt i 1.
halvleg, og RHK gik til pausen foran 18-12.
I starten
af 2. halvleg udbyggede RHK føringen til 9 mål, og
herefter skiftede Jan Leslie ud på en del pladser og gav
spilletid til bl.a. Emilie Strangholt og Simone
Kristiansen, førstnævnte fik også spilletid på
højrebacken, og huggede et flot mål ind oppe i det ene
målhjørne. Simone Kristiansen startede med at lave en
lang aflevering til Maria Fisker, der gav mål, dernæst
fik hun en tvivlsom udvisning, og så krydrede hun
indsatsen med et flot langskudsmål. Stine Bonde var
kommet ind og afløst Chana Masson i 1. halvleg, og hun
stod en fornuftig kamp med en del gode redninger.
Det var
dejligt at se, at RHK spillede over halvdelen af kampen
med 5 danske spillere på banen hele tiden, endnu et
skulderklap til RHK´s flotte ungdomsarbejde.
Desværre
skrumpede forspringet ind, men Randers HK fik hevet en
spinkel sejr hjem på 31-30, og det var ganske fortjent,
men man kan undre sig over, hvorfor der skulle uddeles 5
X 2 minutters udvisninger i Randers-enden, og ikke en
eneste i den anden ende, og hvorfor der skulle deles
straffekast ud til Bratislava, Bratislava fik
straffekast, som børn får slikkepinde. Man må da også
forvente, at næste modstander i EHF-cuppen ikke får lov
til at spille så lange angreb, men de kvindelige
ungarske dommere leverede vel en indsats under middel,
men heldigvis fik det ikke den store indflydelse.
Igen er der
store roser til Maria Fisker og Katrine Fruelund samt
Stine Bonde, man kan vel undre sig over, hvorfor en
Maria Fisker ikke kunne bruges i Viborg HK, men vi siger
mange tak. Mie Augustesen var også tilbage i hendes
gamle es med mange gode aktioner.
Tirsdag kl.
12.00 trækkes der lod til ¼ finalen, vi vil da ikke
ligge skjul på i fanklubben, at vinderen mellem Sävehof/Leverkusen
ikke ville være så dårligt at møde, men vi venter med
længsel.
Næste kamp
er i Vejlby-Risskovhallerne mod SK Århus
på lørdag kl. 15.00.
Vi ses.
Jimmi
Thomassen
Færdigt arbejde

Randers HK havde ingen problemer med at komme videre til
kvartfinalerne i EHF Cuppen men Bratislava gav aldrig op
og fremstår som et sympatisk bekendtskab efter kampene i
Danmark.
Randers HK førte med fem mål inden søndagens
”udekamp” og fik hurtigt styr på begivenhederne
i dagens kamp. De første 20 minutter lå Randers HK
med et fornuftigt 3-måls forspring og i første
halvlegs afsluttende 10 minutter viste forskellen på
dansk og slovakisk håndbold da RHK øgede til
komfortable 18-12 ved pausen. Katrine Fruelund førte
an i scoringerne med 6 bolde i nettet på de første
30 minutter.
Tendensen fortsatte i anden halvleg hvor føringen
lynhurtigt blev øget til 21-12 og det lignede en
større afklapsning til slovakkerne. Den store føring
fik hjemmeholdet til at slappe lidt af og Bratislava
fik igen vist sig som et hold man ikke bare kører
henover. Samtidig blev der spilletid til
ynglingespiller Simone Kristiansen og Emilie
Strangholt, der begge gjorde en god figur men
naturligt nok skulle bruge nogle minutter til at
finde ind i rytmen.
Randers HKs største profil i anden halvleg var Maria
Fisker der lavede alle sine fem mål i kampens sidste
30 minutter. – Vi fik ikke det optimale ud af det i
går så i dag ville vi vise at vi kunne slå dem fra
start, sagde den hurtige fløj efter kampen.
De godt kæmpende slovakker fik reduceret forspringet
og nåede i allersidste sekund op på 30-31 men i fare
var hverken sejr eller videre avancement for Randers
HK. – Vi spiller en god kamp i dag og har bedre styr
på dem end i går hvor vi ikke kendte dem så godt. Vi
spiller 35 gode minutter og får givet godt med
spilletid til nogen af de unge og er måske ikke så
heldige med alle kendelserne men vi er fortjent og
sikkert videre til kvartfinalen og så håber vi på
lidt lodtrækningsheld så vi måske kan komme endnu
videre, lød ordene fra Jan Leslie, der ikke ville
sætte navn på specielle ønskemodstandere inden
lodtrækningen på tirsdag.
Chana Masson har haft lidt problemer med anklen og
overlod midt i 1. halvleg målet til Stine Bonde der
spillede en god kamp. – Det vigtigste er at vi er
videre til næste runde, fastslog den brasilianske
keeper og beroligede med at den ømme ankel er klar
bedring. Chana Masson har tidligere pøvet at vinde
EHF Cuppen og hun erkendte at der skal mere damp på
kedlerne hvis det skal blive Randers-triumf i denne
sæson. – Hvis vi skal vinde turneringen skal vi
spille bedre end i dag, men jeg synes vi spiller
bedre når vi møder bedre modstandere, sagde Chana
Masson.
EHF Cup, 1/8delsfinale, 2. kamp
SKP Bratislava – Randers HK 30-31 (12-18)
SKP Bratislava: Petra Benuskova 7 (3), Andrea
Kerteszova 6, Maria Globanova 6, Miriam Simakova 6
(4), Zuzana Jansakova 3, Marcela Martanovicova 2
Randers HK: Katrine
Fruelund 6 (1), Maria Fisker 5, Alessandra Medeiros
4, Berit Kristensen 3, Jelena Eric 3, Mie Augustesen
3, Camilla Dalby 3, Emilie Strangholt 2, Simone
Kristiansen 1, Nina Wörz 1
Udvisninger SKP Bratislava 0, Randers HK 5
711 tilskuere i Elro Arena Randers
Randers HK vinder samlet 62-56
Kampoplæg RHK – Bratislava

Med Mie Augustesen
Efter to
fortjente sejre over henholdsvis Sønderjyske og Horsens,
så gælder det nu EHF-cuppen.
Hvad kan vi
forvente os af et, for de fleste, ukendt
Bratislava-hold?
Vi ved
heller ikke selv så meget om holdet. Så vi har fokuseret
mere på os selv og vores eget spil. Om hvad vi kan
optimere i begge ender af banen og så spille med fokus
på det. Og så er det at rette tingene ind i kampene nu
hvor vi ikke kender så meget til dem.
Hvilke
spillere på Bratislavas hold skal vi holde øje med?
Der er
nogle landsholdspillere på deres hold og nogle
rutinerede spillere, men mere ved vi ikke rigtig. De har
en bagspiller, som har spillet i Tyskland.
Hvad skal
vi (RHK) gøre godt, for at sikre os videre deltagelse?
Vi skal
have fokus i 60 min. Og få forsvaret til at stå godt, så
vi kan komme ud og løbe med dem.
To kampe i
samme weekend bli´r vel hårdt, men samtidig slap I for
en udebane-tur til Bratislava, men er det en fordel, at
det hele afgøres i weekenden?
Det er en
fordel, vi har begge kampe her i Randers. Man slipper
for det første for en lang rejse, og man får det afgjort
over to dage. Vi har publikum med os, hvilket er rigtig
vigtigt i europæiske kampe, så det ser jeg kun som en
stor fordel.
Hvorfor er
europæiske kampe specielle at spille?
Det er et
helt andet tryk og pres, der er i de kampe. De bliver
afgjort over 2 kampe og ikke over en hel sæson, så det
er også vigtigt, man får spillet til at være godt i de
to kampe. Plus det også er fedt at vise, vi også kan
være med internationalt.
Hvad er
chancerne for videre deltagelse i EHF-cuppen ?
Jeg vil
vinde disse kampe og så komme videre. Men der er et
stort stykke arbejde, der skal gøres, og det er vi klar
til alle sammen. Så fokus og godt spil på banen, så
skulle vi gerne komme videre.
Held og
lykke i weekenden, vi glæder os til at se jer i
EHF-cuppen
HUSK at
sæsonkort gælder til weekendens kampe.
Jimmi
Thomassen
RHK i arbejdstøjet

Randers HK sled sig til sejren mod et
sejt kæmpende Horsens-mandskab.
Efter seneste hjemmekamp mod
Aalborg DH havde Randers HK noget at bevise overfor
publikum og det startede også rigtigt fornuftigt mod
et udehold med startvanskeligheder.
Randers-forsvaret lukkede ned for Horsens-spillerne
der måtte nøjes med 2 scoringer i de første 10
minutter mod Randers HKs 5. Det store tryk kom fra
Nina Wörz, Jelena Eric og en veloplagt Katrine
Fruelund alle med gode aktioner rettet mod
modstandernes højre forsvarsside.
En Horsens time out fik sat
højere tempo på gæsternes angrebsspil og holdene
fulgtes til 10-7 efter 18 minutter, hvor Horsens for
at få lukket af i højresiden sendte først Ann Grete
Nørgaard og siden Lisette Z. Pedersen i en fremskudt
position i en skæv 5-1 forsvarsformation. Det
ødelagde rytmen i Randers-angrebet og pludselig
havde Horsens udlignet og på en ren og skær
gnistrende viljekraft fortsatte gæsterne forbi et
rystet hjemmehold og kunne gå til pause foran med
11-13.
10 veltimede minutter til at
få samlet tingene, justeret taktikken og skabt ny
energi og det lykkedes ikke mindst i forsvaret hvor
Randers HK nu også gik mere aggressivt til værks. 9
minutter inde i halvlegen var Randers HK atter i
front – med 15-14 - men igen bed Horsens godt fra
sig og de næste minutter skiftede føringen indtil
stillingen 17-17 med 16 minutter igen.
Her opstod en nervepirrende
stillingskrig hvor det i 8 minutter ikke lykkedes
for nogen af holdene at få bolden i nettet bag to af
kampens store hovedpersoner Randers HKs Chana Masson
og Horsens´ Ditte Marie Andersen i hver sit mål. 8
minutters ren gysertime og Elro Arena holdt vejret i
spænding med vished om at det hold der først fik hul
på scoringen ville have en stor fordel.
Ingen tvivl om at især Horsens
kørte på de sidste kræfter og da Simone Kristensen
sendte det forløsende 18. mål i nettet og Maria
Fisker minuttet efter øgede til 2-måls føring var
kampen reelt afgjort og det kunne høres på 1458
tilskuere – hvoraf et lille dusin i øvrigt kampen
igennem gav flot støtte til udeholdet.
To vigtige point til RHK og et
stort skridt nærmere slutspillet og i virkeligheden
en ond skæbne for Horsens-holdet der kom til Randers
for at spille sin chance. I weekenden gælder det så
EHF-cuppen inden Guldbageren Ligaen fortsætter den
20. februar ude mod formstærke SK Århus.
Randers HK – Horsens HK 21-18
(11-13)
Randers HK: Katrine Fruelund 6
(3), Nina Wörz 4, Maria Fisker 3, Simone Kristensen
2, Berit Kristensen 2, Alessandra Medeiros 2, Jelena
Eric 1, Mie Augustesen 1
Horsens HK: Ann Grete Nørgaard 6 (2), Tine
Ladefoged 4, Annika Fredén 3, Arna Sif Palsdottir 1,
Beatrix Benyats 1, Olivera Jurisic 1, Christina
Kristensen 1, Kirsten Balle 1
Udvisninger: Randers HK 3,
Horsens HK 2
1458 tilskuere i Elro Arena
Randers
2
Point - Men ikke godt nok

Aftenens kamp
startede som man sikkert kunne forvente Randers i
dominans, og vi kom foran 2-0 og 7-4, men Horsens bed
fra sig, godt anført af Ann-Grete Nørgaard. Men så
begyndte RHK at sjuske og afslutte meget forkert på
Horsens´s Ditte Marie Andersen, og kampen blev lige
pludselig spændende tæt, og Horsens gik til pausen foran
13-11.
I 2. halvleg
fik Randers lukket af i forsvaret, og så er der store
roser til Chana Masson, der fik lukket Ann-Grete
Nørgaard helt ned i 2. halvleg. Angrebsspillet var nu
lidt bedre, men stadig ikke godt, Horsens dækkede
offensivt på vores venstre back, og det irriterede os
tilsyneladende, men vi fik hevet et ganske for lille,
men fortjent sejr hjem. Det er også store roser til
Maria Fisker og Nina Wörz, jeg vil dog lige til slut
nævne en lille episode.
Uret stod på
54 minutter, Maria Fisker opsnapper bolden i forsvaret,
og så laver hun naturligvis mål, men dommerne dømmer for
skridt, og det forstod ingen, heller ikke
Horsens-bænken. Men jeg synes, trods kendelsen, at de
knap så erfarne dommere gjorde det udmærket. Ja, vi er
tit ikke enige som fans, men vi skal være glade for lidt
udskiftning blandt dommerne, det er sundt for dem og for
os tilskuere, og jeg tror ikke ret mange tilskuere vil
bytte plads, hvis det er tilfældet, så meld dig endelig
på banen, ungdomsrækkerne i Danmark mangler dommere :-)
Næste kamp er
lørdag mod Bratislava i EHF-cuppen, kampen starter kl.
14.30.
Vel mødt
Jimmi Thomassen
Oplæg til RHK/HHK med
Simone Kristensen

Kampen
mod SønderjyskE blev vundet forholdsvis sikkert, skal vi
forvente det samme mod Horsens HK
Vi kan forvente en sejr. Forhåbentlig ligeså sikker
som mod SønderjyskE.
Hvilke fokus-områder har I snakket om ifm. med kampen
mod Horsens ?
Først og fremmest stå godt i forsvaret, og derefter
løbe med dem.
Hvilke spillere skal vi passe på hos Horsens ?
Vi er forberedt på alle spillere, men på Horsens
venstrefløj, som er en meget aggressiv spiller,
derudover har de en god venstre back, og fysisk stræk
stregspiller.
Er Horsens bedre end de to points, de har skrabet sammen
:
Horsens har i det sidste kampe haft troen, viljen og
gejsten. Så de to points er fortjent.
Hvad kan vi forvente os af Randers HK i kampen ?
I og med vores sidste hjemmekamp mod Aalborg DH langt
fra gik som ventet, kan I forvente et hold, som kommer
med et højt tempo samt en masse vilje og glæde.
Gitte og Denni er selvfølgelig ikke fit for fight, men
hvad med resten, er i alle klar ?
Vi, ALLE er helt klar til kamp ;-)
Har I lært den nye slagsang, og hvem synger bedst på
holdet ?
Ja, vi har lært den nye slagsang. Sangen er også
blevet redigeret og er nu færdig, og det lyder SUPER
godt, og helt ærlig havde jeg den
allerbedste sangstemme, det
er jeg også sikker på, de andre synes.. ha ha ha
Tak
til Simone, vi ønsker hende og resten af holdet god vind
mod Horsens.
Jimmi
Thomassen
Kampoplæg Randers HK – Horsens HK

Det er et point-sulten
Horsens hold, der onsdag aften gæster Elro Arena
Randers, så selvom RHK er storfavoritter, kan det blive
en svær kamp mod Horsens, som har de tidligere RHKér
Olga Hoffmann og Ann Grete Nørgaard med på holdkortet.
Horsens har inden
onsdagens kamp kun skrevet 2 point sammen, men der er
sikkert flere undervejs, og spiller RHK kun 90 %, kan vi
komme i problemer mod en altid kæmpende Horsens hold.
Horsens stiller med gode
fløje i begge sider i form af Ann-Grete Nørgaard og
svenske Annika Fredèn, derudover har Horsens på højre
back Beatrix Benyats og Olivera Jurisicv på venstre
back, ovenstående er krydret med en del unge talenter,
så der kan vente en overraskelse, hvis ikke vi er klar
fra start.
Med ovenstående i mente er
onsdagens kamp, en kamp som RHK skal og bør vinde, hvis
vi vil holde fast i den sjove ende af tabellen, og
spiller vi vores eget spil, og har tålmodighed i
forsvaret, så ligger der 2 rare point til RHK lejren.
Vi ses til tophåndbold i
Elro Arena Randers
Jimmi Thomassen
Kan
Fisker fortsætte en gode stime?

Får Alessandra fat i mange
mærkelige indspil?
Synes du, at Nina er verdens
bedste tysker?
Bli´r Jan Leslie tit hæs efter
kamp?
Det er nogle af de ting, som vi i
Randers HK´s fanklub snakker om, måske har vi svarene,
måske ved du det.
Randers HK har i denne sæson
spillet sig op i toppen af dansk håndbold, og der skulle
vi gerne blive. Så for at give Randers HK den bedste
mulige opbakning tilbyder Fanklubben GRATIS medlemskab
resten af sæsonen.
Så derfor meld dig ind i
fanklubben ved vores stand ovenfor sektion C eller ved
at klikke her på
linket:
"Medlemskab"
Du kan også sende en sms til vores
formand på 22 69 07 78
Fanklubben har hvert år to
arrangementer sammen med alle Randers HK pigerne, og vi
arrangerer selvfølgelig bustur til alle udekampe.
Kommende Arrangementer på udebane
Lørdag d. 20/2 SK Århus –
Randers HK
Lørdag d. 6/3 Odense GOG -
Randers
PRIS INCL. Billet til kampen
KUN kr. 150
Flere informationer ved
fanklubbens stand i sektion B eller formand Henrik
Samson på 22 69 07 78
En
dag på kontoret

Onsdag aften
gæstede RHK Åbenrå, hvor SønderjyskE ventede. Kampen
startede meget lige, inden Randers HK midt i 1. halvleg
trak fra - godt anført af en storspillede Maria Fisker,
og et godt taklende forsvar, samt en solid sidste skanse
i Chana Masson, der tog sig af de afslutninger, som
SønderjyskE med besvær spillede sig frem til. Randers
gav ”comeback” til Mie Augustesen, hvilket fik de
medrejsende fans til at juble, da hun kom på banen. RHK
gik til pause med en føring på 15-7, en alt for lille
føring, men en absolut godkendt indsats.
Det meste af
2. halvleg var ”bytten” mål i begge ender, og i
SønderjyskE´s mål stod Orsolya Kurucz en virkelig god
kamp, desværre blev hun skadet efter 36 minutter. Midt i
2. halvleg fik Stine Bonde også spilletid, og hun gjorde
det ganske godt.
Kampen endte
30-22. Sejren var måske lidt for lille, men vi fik godt
gang i vores kontraspil, og forsvaret fungerede godt, så
det var to dejlige point RHK fansene tog med til
Randers.
Topscorer og
kampens spiller blev Maria Fisker, som scorede 9 mål, og
det var endda fra begge fløje.
Eneste malurt
i bægeret var måske, at trommeholdet blev placeret 25
meter fra resten af fanklubben, det til trods for at
hallen ikke var nær fyldt op. Derudover var RHK fans og
SES fans (trommerne) placeret direkte foran hver deres
nødudgang, som var de to eneste nødudgange i hallen
foruden hovedindgangen.
Tak for en
god aften, vi ses på onsdag mod Horsens.
Jimmi Thomassen
Kampoplæg med Camilla Dalby

Kampen
mod Ålborg må være en kamp, som mange sikkert gerne vil
glemme, men det var vel også en kamp, hvor I lærte nogle
ting ?
Kampen mod Aalborg var en kamp, hvor alt gik galt og det
var simpelthen ikke godkendt. Vi har fået os en
lærestreg. Vi har til hver kamp snakket om, at vi skal
være 100 % klar lige meget om det er top kamp eller en
kamp hvor vi er favoritter. Nu har vi mærket det på egen
krop, og lært at vi skal være klar 100 % til hver eneste
kamp og ikke blot 80 %.
Hvilke
fokus-områder har I snakket om ifm. med kampen
SønderjyskE ?
Jamen indtil videre har vi set nogle eksempler på de
ting, som gik galt mod Aalborg. Det har været godt, da
man nogle gange på banen har svært ved at se
mulighederne. På video kan man tydelig se, hvad vi
gjorde helt forkert i den kamp. Det er selvfølgelig
noget, som vi skal bruge i kampen på onsdag, hvor vi
skal tilbage de takter mod FCK.
Hvilke spillere skal vi passe på hos SønderjyskE ?
Sønderjyske har en god venstre side, hvor meget af der
pres og spil starter. Her har de Thea Keller og Maria
Krøyer, som har stor betydning for holdet. Jeg synes
også, at Stine Svangård har spillet nogle gode kampe mod
os, hun har en giftigt underhåndsskud, som vi skal være
klar på i midterblokken.
Er
SønderjyskE bedre end de to points, de har skrabet
sammen :
Ja det synes jeg, de virker til at have et godt
sammenhold og vilje, som burde have givet dem flere
point. Men set over 60 minutter så er det en kamp, hvor
vi skal have to point med hjem fra.
Hvad kan vi forvente os af Randers HK i kampen ?
Nu har vi ikke snakket så meget taktik endnu, men jeg
tror vi alle hungrer efter at komme ud og få vasket
Aalborg kampen af os. Vi skal ud og vise, at vi ligger
nr. 3 i ligaen, og det skal opnås med fight og
udstråling.
Hvordan ser det ud på skadesfronten ( Mie + Gitte )
Mie har trænet med for første gang idag, så hende regner
vi med på holdkortet på onsdag. Gitte er inde i et
forløb, hvor hun skal genoptræne også testes af
Steffen(læge), hvor så den egentlige diagnose bliver
stillet.
Kampen om slutspilspladserne strammer til, men hvor
mange flere points skal vi skrabe sammen, før vi er
sikker ?
Puha det har jeg slet ikke kigget på. Vi tager blot en
kamp af gangen, og skal have 100 % fokus på opgaven, så
må vi håbe at når grundspillet er færdig, at vi har
hentet nok point. Men som det kommende forløb ser ud
mener jeg, at meget skal gå galt hvis vi ikke formår at
holde en plads i top 6.
Held
og lykke, fanklubben er selvfølgelig på plads i
Aabenraa.
Glæder mig til super opbakning ligesom alting. :)
Fanklubben har stadig ledige pladser i bussen på onsdag,
tilmelding til formanden på 22 69 07 78.
Sikke en onsdag aften
Onsdag
gæstede Aalborg DH Elro Arena Randers, og det blev en
kamp, som mange RHK fans sikkert hurtigt vil lade gå i
glemmebogen
Aalborg
startede godt og kom foran 2-0, men så kom vi i gang og
fik udlignet, nu troede alle, at RHK var vågnet op til
dåd, men alt gik galt herefter. Vi spillede uden gejst
og idé i angrebet, og i forsvaret fik vi ikke tacklet
Aalborg-spillerne, og holdt slet ikke aftaler spillerne
imellem. Vi lavede 9 mål i en forfærdelig 1. halvleg,
desværre nettede ÅDH 17 gange.
Vi havde nu
lang vej til de 2 points, vi startede 2. halvleg godt og
fik hentet 4 mål, men så sneg der igen en masse fejl
ind, og vi havde et hav af stolpeskud, så ÅDH trak igen
fra, og det endte med et 34-23 nederlag.
Flere af RHK
spillere har allerede udtalt til flere medier, at det
var en indsats, der var langt under acceptabel, og man
hørte flere publikummer på vej ud af hallen sige:
” de
spillede p…. ring” og
” de kan
slet ikke spille håndbold”
Det kunne jeg
som glødende RHK-fan ikke sidde overhørigt, og
kommenterede straks bemærkningen, kig lige på tabellen,
og sig så at Randers HK-pigerne ikke har spillet
fantastisk håndbold i denne sæson.
Derfor skal
alle vi blå
op på hesten igen, der er kamp på onsdag igen, og jeg
glæder mig til at trække i den blå trøje igen.
Vi ses i
Aabenraa mod SønderjyskE.
Jimmi Thomassen
Ned på jorden

Efter den
fantastiske præstation mod FCK Håndbold landede Randers
HK godt og grundigt på jorden onsdag aften, da et
bundsolidt Aalborg DH blæste hjemmeholdet ud af banen.
Kampens første 10 minutter var
præget af nervøsitet og mange tekniske fejl men fra
stillingen 2-3 i Aalborg-favør fik gæsterne for
alvor styr på nerverne og spillet. I første omgang
fik man udbygget føringen til 4 mål primært på
effektiv udnyttelse af Randers HKs brændte chancer,
der resulterede i en stribe Aalborg-contraer.
Ved 2-6 forsøgte Jan Leslie
med en time out men hjemmeholdet kom ikke rigtigt
tættere på. Og i de sidste 10 minutter af halvlegen
gik det så helt galt. Et fantastisk studie i hvad
der sker med et hold der pludselig befinder sig i
medgang og det samme med et hold i modgang. Holdet i
medgang, Aalborg DH, scorede ganske enkelt på alt.
Via stolper og parader blev boldene bombet ind mens
holdet i modgang, Randers HK, led af udbredt
stolpe-ud syndrom.
Helt tilfældigt er den slags
naturligvis ikke og Aalborg DH skal have ros for at
få flyttet Randers-forsvaret så det tunge skyts som
Linnea Torstenson, Siri Seglem og Julie Aagaard fik
optimale betingelser og banens bedste, ADH-målvogter
Ana Vojcic, profiterede af et stærkt Aalborg-forsvar
til at lukke helt af for RHK afslutningerne
Bagud 8-17 ved pausen var der
et næsten uoverskueligt genopretningsarbejde at gøre
i anden halvleg og det var da også et anderledes
direkte Randers-mandskab der kom på banen. Efter
bare 6 minutter var gæsternes forspring reduceret
til 6 mål og 5 minutter senere var der kun 5 mål op
og rigelig tid til at hente et Aalborg-hold der
måske kunne mærke effekten af at have brugt meget få
udskiftere i kampen.
Ved 18-23 sendte Katrine
Fruelund et skud mod Aalborg-målet men først den ene
og så den anden stolpe stod i vejen og bolden sprang
tilbage på banen. Her slog Aalborg DH tilbage med to
hurtige mål og med udsigt til endnu en sej
opstigning gik gnisten af hjemmeholdet mens
Aalborg-spillerne fik fornyede kræfter.
En gennemført off-day sluttede
med en fortjent Aalborg-sejr og nordjyderne fik
skabt fornyet spænding om slutspilspladserne og
illustreret af Guldbageren Ligaen i denne sæson er
mere uforudsigelig end nogensinde.
Randers HK-Aalborg DH 23-34
(8-17).
Randers HK: Camilla
Dalby 6 (1), Nina Wörz 6 (1), Katrine Fruelund 3,
Maria Fisker 2, Tatiana Silitch 2, Alessandra
Medeiros 1, Berit Kristensen 1, Jelena Eric 1,
Emilie Strangholt 1.
Aalborg DH: Linnea Torstenson 6 (1), Julie
Aagaard 5, Kristina Bille 5, Matilda Boson 5, Siri
Seglem 5, Rikke Vestergaard 3, Karen Brødsgaard 3,
Therese Walter 2.
Tilskuere: 1.676.
Oplæg til Aalborg kampen

Kampoplæg
RHK – Aalborg DH med Berit Kristensen
Som noget nyt
vil vi prøve med kampoplæg på rhkfanklub.dk, hvor vi vil
forsøge at få en af RHK-spillerne til at komme sit bud
på den kommende kamp.
Jeg tog en
snak med Berit Kristensen efter tirsdagens træning.
Har I fået
armene ned efter den flotte sejr i København?
Ja, vi var
vildt glade for sejren over FCK, men vi har stor fokus
på kampen i morgen, kampen mod Aalborg DH, som er en af
de andre slutspilskandidater, er en ” 4 pointskamp” hvis
vi vinder, kommer vi længere foran Aalborg, taber vi,
har vi hurtigt de nærmeste forfølgere i hælene.
Hvilke
fokus-områder har I snakket om?
Vi skal stå
godt i forsvaret, og så skal vi af sted i kontra alle
mand, vi skal levere en koncentreret indsats i 60 min.
Hvem skal
vi passe på ved Aalborg?
Det har nogle
gode kontraspillere, og så er deres fløje lynhurtige.
Samtidig har de i Linnea Torstensen, som er en hårdt
skydende venstreback, som vi skal ud og tackle på, hver
gang. Aalborg har et par andre unge bagspillere, som kan
lidt af hvert, men de kommer sikkert til at trække et
stort læs, så vi håber, at de kører lidt træt.
Sidste
gang I spillede, var der over 2000 i Elro Arena Randers,
mærker I inde på banen, om der er 1000 eller 2000
publikummer?
Det gør vi
helt sikkert, det er bare så fedt at spille for en fyldt
Arena, og i Elro Arena Randers er folk kanon gode til at
bakke os op, så vi håber, at mange i morgen lægger vejen
forbi.
Vi vil fra
fanklubben ønske dig og resten af holdet held og lykke i
morgen i den svære kamp mod Aalborg DH.
Kampen
starter kl.19.30, og vi håber på mindst 2000 jublende
tilskuer, der hjælper holdet frem mod de to points.
Jimmi Thomassen
SønderjyskE vs. Randers HK
Hvor hårdt skyder Dalby?
Har Fruelund i år fundet sin anden ungdom?
Synes du, at Nina er verdens bedste tysker?
Skælder Chana ud på brasiliansk?
Det
er nogle af de ting, som vi i Randers HK´s fanklub
snakker om, måske har vi svarene, måske ved du det.
Randers HK har i denne sæson spillet sig op i toppen af
dansk håndbold, og der skulle vi gerne blive. Så for at
give Randers HK den bedste mulige opbakning tilbyder
Fanklubben GRATIS medlemskab resten af sæsonen.
Så derfor meld dig ind i
fanklubben ved vores stand ovenfor sektion C eller ved
at klikke her på linket:
"Medlemskab"
Du
kan også sende en sms til vores formand på 22 69 07 78
Fanklubben har hvert år to arrangementer sammen med alle
Randers HK pigerne, og vi arrangerer selvfølgelig bustur
til alle udekampe.
Kommende Arrangementer
Onsdag d. 2/2
Sønderjyske – Randers HK
Vi
kører hjemmefra kl. 16.00
PRIS
INCL. Billet til kampen
KUN kr. 150
Tilmelding til Henrik på 22 69 07 78
Ved
over 30 tilmeldte serverer fanklubben gratis sandwichs.
Drama og spænding i
Frederiksberghallerne.

Søndag var Randers HK på besøg
hos de københavnske løvinder, og hvilken kamp og drama,
det blev til.
Randers HK startede rigtig godt og
kom foran 3-0, allerede her begyndte Anja Andersen at
skifte målvogter, som vi andre skiftede undertøj.
FCK stillede op i en 4-2 opstilling med 2 stregspillere,
og det løste Randers HK til UG, og RHK virkede noget
mere klar til dagens opgør. Om FCK havde undervurderet
os, er svært at sige, men Randers virkede veloplagt, og
Maria Fisker gik forrest med flere flotte scoringer, og
vi udbyggede føringen til en pause-stillingen 14-9.
De medrejsende RHK-fans fik snakket meget i pausen, og
var klar til at gi´ Anja og Co. Kamp til stregen. 2.
halvleg startede fornuftig for os, men så kom Cecilie
Leganger på mål, og det skulle vi lige indstille os på.
FCK fik teten og snart havde de spist sig ind på RHK, og
ved stillingen 20-22 skete noget som usædvanligt, Tanja
Milanovic sendte bolden i mål, men sekundet inden havde
tidstagerbordet fløjten af, FCK bænken havde åbenbart
skiftet forkert ud, mange troede dog, at Anja Andersen
havde smidt sit timeout-kort, men det var ikke
tilfældet, der var heller ingen brok fra FCK-bænken, der
mistede bolden og fik 2 min.
Randes trak lidt fra igen, og det var selvom FCK giv
frem i et 3-3 forsvar, men med flot kombinationsspil og
fightervilje sled Frue, Nina og resten af RHK til en
fantastisk 24-21 sejr.
Dejligt var det at se, at Maria Fisker brillerede med 7
flotte scoringer og godt forsvarsarbejde, også Simone
Kristensen på højrefløj dækkede flot op, hun kom dog
ikke til så meget angrebsmæssigt, ellers var det en
fantastisk holdindsats, hvor mange bød ind med fight og
vilje.
Fanklubben kårede Maria Fisker til kampens spiller.
Vi ses nu frem til endnu en spændende på onsdag, hvor
vores håndboldvenner fra Aalborg gæster Elro Arena
Randers.
Tak til de 20 medrejsende RHK-fans.
Flot fangst til Fisker &
Co.

Randers HK er
tilbage på andenpladsen i Ligaen efter en meriterende
udesejr over Ligaens hidtil ubesejrede tophold, FCK.
13 kampe, 13 sejre hed FCKs
rekordliste i Guldbageren Ligaen før søndagens kamp
mod Randers HK og på forhånd var københavnerne gjort
til store favoritter ikke mindst set i lyset af RHKs
skadede trio Dzenita Bajic, Gitte Andersen og Mie
Augustesen.
Men ud af starthullerne kom en
herlig flok kronjyske fightere der ikke brød sig det
fjerneste om eksperter og oddssættere og udfordrede
løvinderne i egen hule og på egne præmisser – nemlig
med udgangspunkt i en slagkraftig defensiv.
Et godt forsvar har den
behagelige ”bivirkning” at den giver mulighed for at
løbe contra og her viste Maria Fisker stor klasse: I
det hele taget leverede den unge venstre fløj en
imponerende indsats og viste i fraværet af Mie
Augustesen at Randers HK er stærkt besat på
venstrekanten.
Helt fra kampens begyndelse
var det dog Jelena Eric der svingede den offensive
taktstok og sikrede en god randrusiansk åbning på
kampen. Den serbiske back og Camilla Dalby stod for
3 scoringer hver i Randers-føring på 7-4 efter 12
minutter inden det så var tid til Maria Fisker show
og fem mål fra den unge RHK´er og pauseføring på
14-9.
Fornyet gejst og vilje har
vendt mange håndboldkampe i historien men var
hjemmeholdet ekstra tændt til anden halvleg blev det
hurtigt pillet ned igen af et Randers HK forsvar der
kom på banen med opdateret koncentration og
overskud. Et par scoringer af Nina Wörz var med til
at øge føringen til 17-10 inden den tidligere RHK´er
Carmen Amariei med sin karakteristiske, fysiske stil
begyndte at finde huller i gæsternes defensiv.
Samtidig fik Cecilie Leganger
bedre fat foran et mere offensivt FCK-forsvar og
langsomt åd FCK sig tilbage i kampen. Med trods et
øget pres viste Randers-spillerne en
beundringsværdig ro og virkede konstant beslutsomme
og determinerede. Med fem minutter tilbage førte RHK
22-20 da Amariei tilsyneladende reducerede
yderligere, men en fejl på FCK-bænken annullerede
scoringen og kostede samtidig en to minutters
udvisning til hjemmeholdet.
Den ekstra plads udnyttede
Camilla Dalby til at bringe sit hold foran med 3 mål
og herfra kom hjemmeholdet ikke tættere på sejren.
To point til Randers HK, et
stort skridt nærmere slutspillet og et resultat der
uundgåeligt planter tanker om yderligere
perspektiver når der fløjtes op til slutspillet om
et par måneder. At Viborg HK så samtidig tabte sin
udekamp til KIF Vejen og Randers HK dermed springer
op på andenpladsen gør jo bare søndagen endnu mere
fantastisk.
FCK Håndbold - Randers HK
21 - 24 (9-14)
FCK Håndbold: Carmen
Amariei 8 (3), Tanja MIlanovic 3 (1), Christina
Krogshede 2, Linn Kristin Riegelhuth 2, Maja Savic
2, Melanie Smith 1, Julie Transel 1, Marianne Bonde
1, Míchelle Skovgaard 1
Randers HK: Maria Fisker 7, Katrine
Fruelund 5 (2), Camilla Dalby 4 (2), Jelena Eric 3,
Nina Wörz 3, Berit Kristensen 1, Allesandra Medeiros
1
Udvisnigner: FCK Håndbold
1, Randers HK 2
659 tilskuere i
Frederiksberghallen
Sejr i sidste minut

Randers HK er
tilbage på tredjepladsen efter en tæt fight mellem to
hårdt kæmpende mandskaber i en kamp der havde hele
palletten af dramatik.
Randers HK startede bedst og
efter godt 3 minutters spil bragte Gitte Andersen
hjemmeholdet foran 2-1 på et flot contra angreb.
Desværre vred den unge Randers-fløj benet i
returløbet og blev ramt af noget der straks lignede
en alvorlig skade.
Den episode rystede
Randers-spillerne som både i angreb og forsvar havde
svært ved at få tingene til at fungere de
efterfølgende minutter. Det benyttede KIF Vejen til
at bringe foran med 6-3 og ikke mindst derfor holdt
hele Elro Arena Randers vejret da Jelena Eric efter
11 minutter også lå til behandling.
Heldigvis kom den serbiske
back på benene igen og heldigvis holdt Randers HK
fast i gæsterne, der trods storspil af Rikke Schmidt
i målet ikke trak yderligere fra. Randers-forsvaret
fungerede atter men angrebsspillet manglede flow og
ideer og var ramt af mange tekniske fejl. Derfor kom
hjemmeholdet heller ikke tættere på og efter 19
minutter mente Jan Leslie det var tid til en taktisk
saltvandsindsprøjtning og afleverede sit time out
kort.
Helt god blev
Randers-offensiven ikke men tre blitz fra Camilla
Dalbys venstre arm sikrede kontakt og pausestilling
på 10-13 inden en anden halvleg der gav plads til
forbedringer.
Randers HK kom da også langt
bedre i gang i anden halvleg og udnyttede at KIF
Vejen fik kampens første udvisning. To flotte mål
fra Mie Augustesen fik reduceret KIF-føringen til
15-16 men et nyt overtal blev tab 0-2 og så var det
status quo i forhold til pausestillingen.
RHK fik reduceret til 17-18 og
her stod kampen så og balancerede de følgende
minutter. Og så måtte endnu en Randers-fløj forlade
banen ufrivilligt. Mie Augustesen faldt uheldigt
efter et hændeligt sammenstød med KIFs Ida
Bjørndalen og fik en kraftig flænge i benet som
krævede omgående behandling. Momentet efter kom så
udligningen da Nina Wörz via en KIF parade fik
bolden ind bag Rikke Schmidt.
Med godt 13 minutter tilbage
smækkede Camilla Dalby Randers-føringen op i
målhjørnet og godt 2000 tilskuere i Elro Arena
Randers var i topstemning.
Herfra var det ren
højspænding! Skiftende føringer satte
kombattanternes og publikums nerver på en hård prøve
og efterhånden stod det klart at kampen skulle bruge
hvert et sekund for at finde sin afgørelse. Med 4
minutter tilbage blev KIFs Maura Visser præsenteret
for sin tredje udvisning og rødt kort, men RHK
mistede bolden og i stedet kunne Maida Arslanagic
bringe gæsterne på sejrskurs.
Den holdt kun kort tid da
Katrine Fruelund iskoldt udnyttede et straffekast
til 24-24 og med halvandet minut tilbage missede
KIFs topscorer Ida Bjørndalen en mulighed og RHK
havde udspillet. Med to løftede dommerarme som en
advarsel mod passivt spil var det så Nina Wörz der
tog ansvaret og med velkendt power blæste den tyske
playmaker hjemmeholdet i front.
Så lå presset på KIF – et pres
der lettede en smule da Tania Silitch med 20
sekunder igen fik sin tredje udvisning og dermed
måtte samme vej som Maura Visser. Sekunder senere
trak Maria Fisker en angrebsfejl på gæsterne og så
var der ikke andet end at tælle sekunderne ned mod
en kneben men ultravigtig Randers-sejr.
Randers HK – KIF Vejen
25-24 (10-13)
Randers HK: Camilla
Dalby 5 (1), Nina Wörz 5, Alessandra Medeiros 4,
Katrine Fruelund 3 (1), Mie Augustesen 2, Berit
Kristensen 2, Jelena Eric 1, Maria Fisker 1, Tanja
Silitch 1, Gitte Andersen 1
KIF Vejen: Ida Bjørndalen 8 (5), Maura
Visser 4, Maida Arslanagic 4, Young Sook Huh 2,
Louise Føns 2, Louise Svalastog 2, Susanne Kastrup
1, Stefanie Melbeck 1
Udvisninger: Randers HK 3, KIF
Vejen 4
Diskvalifikation: Tanja
Silitch, Randers HK og Maura Visser, KIF Vejen
2044 tilskuere i Elro Arena
Randers
Nye
Trommer til Fanklubben
Efter næsten
10 års heftig brug af Fanklubbens røde trommer!
Er det nu blevet tid til at slå tonen an på et
splinternyt trommesæt!
Vi har i
bestyrelsen flere gange talt om, at vores trommer skulle
totalrenoveres, da de efterhånden var blevet lidt slidt
i kanten!
Da det kan være en
særdeles stor omkostning på vores budget, tog vi kontakt
til vores hovedsponsor:

Som straks var med
på at hjælpe os i situationen.
Men ved nærmere
eftersyn, blev det besluttet, at det bedre kunne betale
sig at investere i helt nye....
Derfor kan vi nu
med stolthed, til årtiets allerførste hjemmekamp nu på
søndag d. 17. januar præsentere vores nye BLÅ trommer.
Randers HK´s
Fanklub retter en kæmpe TAK til
Sparekassen Kronjylland
for deres støtte
Lidt af det hele

Trods en
fantastisk slutspurt måtte Randers HK efterlade point og
andenplads i Viborg.
Der var på forhånd lagt op til
et spændende lokalopgør om andenpladsen i Ligaen og
opgøret mellem Viborg HK og Randers HK bød på hele
spektret fra håndboldbogen: Tempo, fysik,
spænding og en blandet
landhandel af flotte detaljer og tekniske fejl.
Kampen åbnede helt jævnbyrdigt
men fra 3-3 begyndte hjemmeholdet at trække fra.
Begge forsvar stod solidt men Viborg HK forstod at
straffe enhver brændt chance og tabt bold og
præsenterede i denne periode contraspil i
verdensklasse. Bagud 5-9 hentede Jan Leslie sine
spillere til taktisk opfriskning i en time out og
afstanden på fire mål forblev stort set uændret
indtil de sidste minutter af halvlegen.
Igen viste hjemmeholdet
effektivitet og skarphed da de på ingen tid øgede
14-10 til 18-10 og trods en enkelt reducering
lignede 7 mål en uoverskuelig hurdle inden anden
halvleg.
Var de første 30 minutter
præget af tempo og til tider godt spil blev anden
halvleg en mere rodet og fysisk forsvarsaffære.
Samtidig fik man set eksempler på hvorfor de to
målvogtere – Viborgs Katrine Lunde og RHKs Chana
Masson - topper barometeret på Ligastatistikken.
Måske var det de to keeperes kvaliteter og måske de
saftige tacklinger men til tider havde skytterne i
begge ender endog svært ved at ramme indenfor de
rød-hvide stolper.
Trods en del store chancer
kunne Randers HK ikke profitere af Viborg HKs
scoringstørke midt i halvlegen og med ti minutter
tilbage ved stillingen 24-16 mente Viborgs
trænerbænk tilsyneladende at det var tid at spare
profiler til lørdagens Champions League kamp. Men
straks lugtede Randers HK blod og på fem minutter
var forspringet reduceret til 3 mål og de 150
medrejsende Randers-fans nærmede sig kogepunktet.
Det gjorde i øvrigt hele
hallen og selv om Viborg-stjernerne blev kastet
tilbage i ilden var det tydeligt at hjemmeholdet var
rystet. Det blev dog til det berømte og desværre let
ubrugelige ”lige ved og næsten” i denne omgang men
alligevel er der en god portion ballast at tage med
til de kommende kampe.
Først og fremmest lagde
RHK´erne en forbilledlig indstilling for dagen og
trods det store Viborg-forspring blev der fightet
for alle bolde - en fight der altså var tæt på at
give bonus til sidst. Desuden viste kampen at det
Randers-forsvar der fungerede så godt i vinterpausen
er kommet helskindet – og måske endda forbedret –
gennem vinterpausen. Og det er et våben der kan
blive værdifuldt når kampen om placeringerne – og
forhåbentlig medaljer - for alvor spidser til.
Viborg HK - Randers HK 27-23 (18-11)
Viborg HK: Henriette
Mikkelsen 5, Bojana Popovic 5 (2), Gorica Acimovic
4, Anja Althaus 4, Christina Varzaru 3, Kristine
Lunde-Borgersen 3, Rikke Skov 2, Johanna Ahlm 1
Randers HK: Nina Wörz
6, Camilla Dalby 4, Katrine Fruelund 3 (1), Gitte
Andersen 2, Berit Kristensen 2, Mie Augustesen 2,
Simone Kristensen 1, Maria Fisker 1, Alessandra
Medeiros 1, Jelena Eric 1
EHF Cup 1/8 finaler
spilles i ELRO Arena Randers

Når Randers HK
møder SKP Bratislava i 1/8-finalerne i EHF Cup´en, skal
de randrusianske håndboldfans ikke langt for at se
udebaneopgøret.
Det er lykkedes Randers HK, at få
begge opgør spillet i Randers. Dermed slipper
Randers-mandskabet for at rejse til Bratislava i en
periode på sæsonen, hvor der i forvejen er mange kampe i
Guldbagerligaen.
Kampene spilles i ELRO Arena
Randers, lørdag d. 13. februar kl. 14:30 og søndag d.
14. februar kl. 13:00.
"Elitesupport"
Et
fælles forum
Søndag d. 22.
november var der møde i fællesklubben EliteSupport i
Kolding. Der er 10 medlemsklubber i EliteSupport, og
vi mødes 2 - 3 gange om året. Her udveklser vi gode
ideer og drøfter, hvordan vi kan gøre forholdene bedre
for os supportere. I EliteSupport ønsker vi også
fairplay på tilskuerpladserne, så vi bruger en del tid
på møderne på at udveksle oplevelser fra
(vigtige) kampe, hvor officials/andre forsøger at
chikanere udeholdets supportere, f.eks. ved at
forbyde brug af lovlige horn. I EliteSupport vil vi
arbejde for at få reglementet præciseret mht. "musikalsk
udfoldelse" under kampene
På mødet besluttede vi at gøre EliteSupport mere kendt i
håndboldkredse. Vi vil derfor forsøge at få omtale
på diverse håndboldhjemmesider, og vi har netop oprettet
en "EliteSupport" gruppe på Facebook. Meld dig ind i
gruppen, hvis du vil støtte op omkring EliteSupport.
Vi så også frem imod kommende damelandskampe og EM på
hjemmebane, hvor supportere fra EliteSupport aktivt vil
støtte op om det danske damelandshold. Vi har derfor
besluttet at få lavet et EliteSupport banner. I den
forbindelse kunne vi godt tænke os et rigtig godt slogan
for EliteSupport.
Hvis du har en god ide til et slogan, så send det til
Helle Larsen på
hellelarsen@elitesupport.dk
Lun vinterpause

Efterårets
ottende sejr i Guldbageren Ligaen sender Randers HK til
vinterpause på en andenplads.
Det var dog ikke ligefrem
topholds takter Randers HK bød på i de indledende
minutter af kampen mod Team Tvis Holstebro. Gæsterne
havde haft en kraftig vestenvind i ryggen hele vejen
til Randers og den medvind fortsatte for vestjyderne
i de første 10 minutter.
Randers HKs defensiv virkede
for en enkelt gangs skyld tung og angrebet manglede
tempo og ide, og det udnyttede TTH til at bringe sig
foran 3-0 på blot 4 minutter. Så fik Randers HK
bedre fat men anført af en klogt spillende Kristina
Kristiansen formåede Team Tvis at udnytte de fejl
der opstod lidt for mange af.
Midt i halvlegen kom Randers
HK på omgangshøjde men et par tiltag til at trække
fra gæsterne mislykkedes og så gik holdene til pause
med et enkelt måls forspring til hjemmeholdet og
alting i spil.
Endnu godt ti minutter af
anden halvleg gik der før der for alvor kom tempo og
snit over Randers HKs spil – men så gik det til
gengæld også stærkt. Jan Leslie rokerede forsvaret i
en klassisk 5-1 og så blev der for resten lukket af
foran Randers-målet hvor Stine Bonde havde afløst
Chana Masson i begyndelsen af halvlegen og gjorde
det glimrende.
Contraspillet begyndte at
fungere, kombinationerne sad i skabet og forsvaret
fik sat en stopper for TTHs bagspillere og
stregspiller der havde drillet rigeligt. I angrebet
blev der sat op til flere flotte scoringer med
fløjspillerne Mie Augustesen, Maria Fisker og Gitte
Andersen som nogen af de toneangivende sammen med
Katrine Fruelund, Nina Wörz og Berit Kristensen fra
bagkæden.
Team Tvis hang på til 19-19
men herefter indløste Randers HK en enkeltbillet til
sejren og løb TTH over ende. 28-20 blev det før
gæsterne atter fik lov at lege med og begrænse
nederlaget til 8 mål. Et nederlag der må føles lidt
for stort for de godt kæmpende og klogt spillende
vestjyder, men Randers HK viste sig endnu engang i
stand til at lægge maksimalt fysisk pres på
modstanderen og høste frugten af arbejdet mod
slutningen af kampen.
FC Midtjyllands nederlag i
Viborg betyder at Randers HK tager et lille hop op
på andenpladsen i Guldbageren Ligaen efter halvdelen
af sæsonen spillet. Et fantastisk udgangspunkt for
foråret der åbner med et topbrag i Viborg mod de
forsvarende mestre der med et point færre end
Randers HK ligger på tredjepladsen.
Randers HK- Team
TvisHolstebro 31-23 (13-12).
Randers HK: Nina Wörz 6, Katrine Fruelund 6
(2), Camilla Dalby 4, Gitte Andersen 4, Mie
Augustesen 4, Maria Fisker 3, Berit Kristensen
2, Alessandra Medeiros 1, Jelena Eric 1.
Team Tvis Holstebro: Kristina Kristiansen
9 (5), Pernille Olesen 4, Nycke Groot 3, Mette
Jensen 2, Natascha
Bertelsen 2, Tove Seest 2, Anne-Kathrine
Østergaard 1
Udvisninger: Randers HK 2,
Tvis/Holste. 4
Højspænding på heden

Efter et
dramatisk og medlevende topopgør delte Randers HK og FC
Midtjylland pointene og har ikke tabt en håndboldkamp
siden midt i september.
Der var lagt op til et af
sæsonens helt store håndboldbrag da Randers HK og FC
Midtjylland skulle udkæmpe en direkte duel om
andenpladsen i Guldbageren Ligaen. Og håndboldfans i
Ikast-Brande Arena og hjemme foran TV skærmene blev
ikke skuffet da de to hold gav hinanden kamp til
stregen. Og med det uafgjorte resultat følges de to
hold stadig side om side i tabellen inden efterårets
sidste runde hvor Randers HK møder Team Tvis
Holstebro og FC Midtjylland møder Viborg HK.
Kampen åbnede helt jævnbyrdigt
men hurtigt fik Randers HK et lille overtag. Et
overtag kronjyderne i løbet af halvlegen udbyggede
til en fem måls føring ved pausen.
Omdrejningspunktet var endnu engang et forrygende
forsvar der fik midtjyderne til at se fysisk
underlegne ud. I virkeligheden er det ikke bare
fysikken men i lige så høj grad bevægeligheden og
dynamikken der er grundstenen i den veloplagte
Randers-defensiv.
Samtidig fungerede
angrebsspillet godt med Berit Kristensen og Jelena
Eric som bærende kræfter. Antallet af tekniske fejl
var minimeret og sammen med en rimelig høj
scoringsprocent og disciplineret returløb var det
medvirkende til at midtjydernes frygtede contrabølge
højst bød på et par skvulp i første halvleg.
Foran 13-8 ved pausen var
udgangspunktet til anden halvleg helt fantastisk men
der skulle ikke gå mange minutter før et sprudlende
hjemmehold havde genskabt kontakten på
resultattavlen. Sabine Englert kom i mål hos FCM og
den tyske keeper gjorde en forskel for hjemmeholdet.
Med flere redninger kom der også flere
contramuligheder og her spillede midtjyderne
pludselig med nyfunden skarphed.
På et tidspunkt kunne man godt
frygte at FCM ville blive i overhalingssporet og
sætte gæsterne af men Randers HK viste moral og
genfandt balancen på holdet. Holdet gravede troen
og viljen frem og så fik publikum den spændende
afslutning. De sidste 15 minutter skiftedes holdene
til at føre men to Randers-afslutninger på
overliggeren på de to sidste angreb sendte
matchbolden i hænderne på FC Midtjylland.
En time out med 16 sekunder
tilbage gav midtjyderne mulighed for at lægge en
slagplan og måden at overliste Randers-forsvaret
blev et vip til Lærke Møller. En plan der var tæt på
at lykkes men Chana Masson viste atter formatet og
parerede forsøget fra landsholdsplaymakeren.
Slutresultat 22-22 og endnu et point til kontoen der
for begge holds vedkommende nu er oppe på 15.
Uge efter uge fremhæves
fællesskabet hos Randers HK og igen i dag kunne man
glæde sig over at alle viser ansvar for helheden når
de får chancen. Dagens RHK´er må blive Berit
Kristensen der foreløbig kulminerede en støt
stigende formkurve med en god præstation i begge
ender af banen.
FC Midtjylland – Randers HK
22-22 (8-13)
FC Midtjylland: Mette
Sjøberg 7 (3), Lærke Møller 6, Line Fruensgaard 3,
Alette Stang 2, Tonje Nøstvold 1, Isabel Blanco 1,
Maria Sørensen 1, Malene Dalgaard 1
Randers HK: Berit Kristensen 4, Jelena
Eric 4, Alessandra Medeiros 3, Nina Wörz 3, Mie
Augustesen 3, Katrine Fruelund 2, Simone Kristensen
1, Gitte Andersen 1, Camilla Dalby 1
Udvisninger: FC Midtjylland 1, Randers HK 4
|
Sikkert videre

Uden at spille
sig ud holdt Randers HK sikkert fast i forspringet fra
første kamp og avancerer til næte runde af EF Cuppen.
Randers HK kan rette kikkerten
mod Wien hvor der på tirsdag foretages lodtrækning
til ottendedelsfinalerne af EHF Cuppen. Det står
klart efter endnu en sejr over ungarske FTC
Right-Phone, der kæmpede bravt men aldrig kom i
nærheden af at true Randers HKs fem måls forspring
fra den første kamp i Ungarn.
Der stod nemlig Randers HK på
kampens første tre scoringer og den 3 måls føring
skulle komme til at holde gennem hele halvlegen.
Randers HK fik spillet sig til fornuftige muligheder
og med lidt mere kølighed i afslutningerne ville
forspringet have været udvidet yderligere. Én af dem
der fremstod skarpest i halvlegen var Camilla Dalby
der havde sin signatur på 6 af Randers HKs første 11
scoringer.
På et tidspunkt var
hjemmeholdet foran 15-9 men slækkede så lidt på
koncentrationen og straks viste gæsterne at de var
klar til at udnytte de muligheder de kunne få. En
lille advarsel til Randers HK om ikke at tage noget
for givet før sidste fløjt.
Og det var en advarsel der
blev taget til efterretning i Randers-lejren, der
straks fra anden halvlegsstart satte dampen op og
punkterede selv den mindste tvivl om udfaldet.
Forsvaret fik tætnet hullerne og Randers HK kom
foran med 9 mål. Først ved 30-21 fik gæsterne igen
lov til at være lidt med og fik reduceret til
slutresultatet 33-27.
Udover Camilla Dalby der blev
topscorer og kåret af publikum som dagens spiller
var unge Maria Fisker særdeles iøjnefaldende. Det
blev til fem flotte mål fra venstre fløj heriblandt
et fantastisk overhåndslob der herfra tager titlen
som kampens detalje. Også Nina Wörz trak atter et
stort læs men igen kan man som kronjysk
håndboldtilhænger glæde sig over 10 forskellige
spillere på scoringstavlen. Et signal om en homogen
og sammentømret trup hvor der er plads til at spille
sin egen chance i fællesskabet.
Lodtrækningen til næste runde
foretages som nævnt tirsdag og endnu er det langt
fra alle denne rundes kampe der er afgjort. Men det
står fast at der blandt de resterende 15 mulige
modstandere vil være lange rejser til Rusland eller
Rumænien mens en tur til Århus vil glæde kassereren.
Randers HK – FTC
Right-Phone (Ungarn)
Randers HK: Camila
Dalby 7 (1), Nina Wörz 5, Maria Fisker 5, Katrine
Fruelund 4 (2) Gitte Andersen 3, Mie Augustesen 2,
Dzenita Bajic 2, Jelena Eric 2, Tanja Silitch 2,
Berit Kristensen 1,
FTC Right-Phone: Zita
Szucsanszki 7 (4), Bettina Dajka 7 (1), Fanni
Kenyeres 3 (3), Barbara Balogh 3, Fruzsina Zsigmond
2, Csilla Nemeth 2, Edina Szabo 2, Aniko Szamoransky
1
Udvisninger: Randers HK 5, FTC
5
Diskvalifikation: Jelena Eric,
Randers HK
Tilskuere: 817 i Elro Arena
Randers
|
Sikkert videre

Uden at spille
sig ud holdt Randers HK sikkert fast i forspringet fra
første kamp og avancerer til næte runde af EF Cuppen.
Randers HK kan rette kikkerten
mod Wien hvor der på tirsdag foretages lodtrækning
til ottendedelsfinalerne af EHF Cuppen. Det står
klart efter endnu en sejr over ungarske FTC
Right-Phone, der kæmpede bravt men aldrig kom i
nærheden af at true Randers HKs fem måls forspring
fra den første kamp i Ungarn.
Der stod nemlig Randers HK på
kampens første tre scoringer og den 3 måls føring
skulle komme til at holde gennem hele halvlegen.
Randers HK fik spillet sig til fornuftige muligheder
og med lidt mere kølighed i afslutningerne ville
forspringet have været udvidet yderligere. Én af dem
der fremstod skarpest i halvlegen var Camilla Dalby
der havde sin signatur på 6 af Randers HKs første 11
scoringer.
På et tidspunkt var
hjemmeholdet foran 15-9 men slækkede så lidt på
koncentrationen og straks viste gæsterne at de var
klar til at udnytte de muligheder de kunne få. En
lille advarsel til Randers HK om ikke at tage noget
for givet før sidste fløjt.
Og det var en advarsel der
blev taget til efterretning i Randers-lejren, der
straks fra anden halvlegsstart satte dampen op og
punkterede selv den mindste tvivl om udfaldet.
Forsvaret fik tætnet hullerne og Randers HK kom
foran med 9 mål. Først ved 30-21 fik gæsterne igen
lov til at være lidt med og fik reduceret til
slutresultatet 33-27.
Udover Camilla Dalby der blev
topscorer og kåret af publikum som dagens spiller
var unge Maria Fisker særdeles iøjnefaldende. Det
blev til fem flotte mål fra venstre fløj heriblandt
et fantastisk overhåndslob der herfra tager titlen
som kampens detalje. Også Nina Wörz trak atter et
stort læs men igen kan man som kronjysk
håndboldtilhænger glæde sig over 10 forskellige
spillere på scoringstavlen. Et signal om en homogen
og sammentømret trup hvor der er plads til at spille
sin egen chance i fællesskabet.
Lodtrækningen til næste runde
foretages som nævnt tirsdag og endnu er det langt
fra alle denne rundes kampe der er afgjort. Men det
står fast at der blandt de resterende 15 mulige
modstandere vil være lange rejser til Rusland eller
Rumænien mens en tur til Århus vil glæde kassereren.
Randers HK – FTC
Right-Phone (Ungarn)
Randers HK: Camila
Dalby 7 (1), Nina Wörz 5, Maria Fisker 5, Katrine
Fruelund 4 (2) Gitte Andersen 3, Mie Augustesen 2,
Dzenita Bajic 2, Jelena Eric 2, Tanja Silitch 2,
Berit Kristensen 1,
FTC Right-Phone: Zita
Szucsanszki 7 (4), Bettina Dajka 7 (1), Fanni
Kenyeres 3 (3), Barbara Balogh 3, Fruzsina Zsigmond
2, Csilla Nemeth 2, Edina Szabo 2, Aniko Szamoransky
1
Udvisninger: Randers HK 5, FTC
5
Diskvalifikation: Jelena Eric,
Randers HK
Tilskuere: 817 i Elro Arena
Randers
|
Niende sejr på stribe!

Randers HKs
rekordlange sejrsstime fik yderligere næring
da Odense GOG blev besejret med hele 27-14.
Blot to point adskilte før
dagens kamp Randers HK og Odense GOG på henholdsvis
tredje- og femtepladsen i Guldbageren Ligaen så
betegnelsen topkamp var ingen overdrivelse og det
var knap 1900 håndboldfans mødt op for at deltage i.
De så et fynsk udehold bringe
sig foran 2-0 på sine første to angreb men snart
begyndte hjemmeholdet at sætte sig på
begivenhederne. Katrine Fruelund åbnede med 3
scoringer men fik allerede efter 12 minutters spil
sin anden udvisning og dermed måtte Jan Leslie
dosere lidt på den formstærke backs indsats. Men det
er netop en af forcerne på holdet at spilkoncept og
tempo forblive intakt selv om der skiftes ud og i
stedet var det så Jelena Eric der trådte i karakter
og spillede én af sine bedste kampe i
Randers-trøjen.
Randers HK kom foran 7-4 og
13-7 og gik til pausen foran med 13-9 over et Odense
GOG hold der bestemt ikke så ud til at være slået.
Fynboerne reducerede ad også
til 10-14 på sit første angreb i anden halvleg men
holdt derefter en scoringspause på godt og vel et
kvarter. Gæsterne kunne ganske enkelt finde en vej
forbi Randers–forsvaret og Chana Masson der endnu
engang storspillede i Randers-målet. En defensiv der
udstråler koncentration, vilje og opbakning og som
med kontante men fair midler tapper angriberne for
kræfter og spillelyst.
Randers HK øgede til 20-10
inden Odense GOG atter fik reduceret men på det
tidspunkt vidste samtlige tilstedeværende i Elro
Arena Randers at det kun handlede om størrelsen på
sejren. Alligevel fortsatte hjemmeholdet med at
fighte for hver en bold som da Katrine Fruelund ud
af ingenting kom flyvende gennem luften og parerede
en ellers helt fri Susan Andersen. På det tidspunkt
var stillingen 25-12 men situationen illustrerer
ganske godt den energi holdet netop nu udstråler.
Spillerne udtrykker igen og
igen at det er holdet der er stjernen og det kan
være svært at fremhæve nogen frem for andre efter
sådan en kamp. Men – man kommer ikke udenom Chana
Masson med en redningsprocent på 59 og Jelena Eric
er også allerede nævnt. 100-kamps jubilaren Camilla
Dalby spillede sæsonens bedste og krydrede sine 6
scoringer med en elegant gevind frispilning til
Tanja Silitch. Berit Kristensen kom ikke på
scoringslisten men har udviklet sig til en stærk
2-vejs spiller og er suveræn i rollen som
spilfordeler. Dzenita Bajic, Alessandra Medeiros og
Tanja Silitch er det velsmurte hovedmaskineri i
forsvaret og så må man endnu engang lette på hatten
for tyske Nina Wörz der med sin udstråling, energi
og engagement er en inspiration for hele holdet.
Randers HK spiller på søndag
sin fjerde kamp på 10 dage når ungarske FTC kommer
til returkamp i EHF Cuppen og den 14. november
ligger så slaget om andenpladsen mod FC Midtjylland.
Her satser Randers HKs fanklub på at sende et
talstærkt team af sted så tag med og støt pigerne i
en af sæsonens sværeste og mest spændende kampe.
Randers HK - Odense GOG
27-14 (13-9)
Randers HK: Camilla
Dalby 6 (2), Jelena Eric 5, Nina Wörz 5, Katrine
Fruelund 5 (4), Mie Augustesen 2, Tatiana Silitch 2,
Gitte Andersen 1, Simone Kristensen 1.
Odense GOG: Susan Andersen 4 (2), Cissa
Cederstrøm Assersen 2, Louise Pedersen 2, Tina
Flognman 2, Fatima Malic 1, Joyce Hilster 1, Line
Jørgensen 1, Pernille Larsen 1.
Udvisninger: Randers HK 2, Odense GOG 3.
Tilskuere: 1.857.
|
Vind
billetter til kampen:
FCM Håndbold vs. RHK
I samarbejde
med Radio Alfa, udlodder Fanklubben 2 billetter til ude
banekampen i Ikast. Lørdag d. 14. nov.
For kunne
deltage i konkurrencen skal man svare på følgende
spørgsmål:
"Hvilken klub
møder RHK i morgen aften (d.4/11) på hjemmebane?"
sms
svaret til Radio Alfa på: 20 75 11 11
(skriv kun klubbens navn)
De 2 billetter
omfatter:
Bus -
Entrébillet - sandwich - øl/vand - samt ikke mindst godt
humør!
|
Randers HK vandt i Ungarn

Med en
koncentreret og discplineret indsats vandt Randers HK en
imponerende udesejr i Budapest over FTC Right-Phone.
Det er ikke mange udenlandske
hold der slipper fra Ferencvaros Handball Hall med
så godt et resultat som det Randers HK i dag
præsterede. Fem måls forspring er et fantastisk godt
udgangspunkt inden returopgøret der spilles næste
søndag i Elro Arena Randers.
Første halvleg blev en
jævnbyrdig affære med hjemmeholdet som det stærkeste
i begyndelsen til publikums umiskendelige glæde. En
national helligdag havde holdt en del ungarere
hjemme men de ca 400 der var mødt op sørgede for en
massiv lydkulisse.
Fra midt i halvlegen begyndte
Randers HK for alvor at få held til at løbe contra
med FTC og det resulterede i et let dansk overtag
som undervejs gav en føring på 11-8. Udover
contrascoringerne fungerede samarbejdet mellem
Katrine Fruelund og Alessandra Medeiros perfekt og
den brasilianske stregspiller scorede 4 gange før
pausefløjtet. FTC fik dog strammet op på tingene
igen og ved pausen var Randers HK foran med et
enkelt mål.
Forsvaret havde fungeret
upåklageligt men fra starten af anden halvleg sendte
Jan Leslie Dzenita Bajic ind i opdækningen og hende
havde hjemmeholdet ikke forberedt sig på. Randers HK
byggede en uigennemtrængelig forsvarsmur og slog
contra så føringen i løbet af få minutter blev
udbygget til 19-13.
Mie Augustesen og Tanja
Silitch var halvlegen igennem blandt de
toneangivende i contrafasen men endnu engang kan man
glæde sig over at mange spillere melder sig ind som
afsluttere - og målscorere.
Ungarerne forsøgte – og
lykkedes – i perioder at nærme sig Randers HK, men
hver gang bevarede danskerne hovedet koldt og holdt
afstand til værterne. Et par gange var forspringet
reduceret til 3 men mod slutningen var Randers HK en
enkelt gang foran med 7. Det hele sluttede dog med
et 5 måls forspring og det var vel at mærke en fuldt
fortjent sejr til et HK mandskab der kampen igennem
udviste stor disciplin og blev godt hjulpet på vej
af den selvtillid holdet efterhånden har hentet
gennem en sejrsrække der nu lyder på 8 kampe.
Kan RHK udvise samme disciplin
i hjemmekampen bør billetten til næste runde
udstedes til Danmark men ungarerne er et
medgangshold hvor spillere som Szucsanszki, Kenyeres
og Balogh ikke skal have færten af succes.
FTC Right-Phone (Ungarn) –
Randers HK 25-30 (13-14)
FTC Right-Phone: Fanni
Kenyeres 7 (4), Zita Szucsanszki 6, Barbara Balogh
4, Aniko Szamoransky 3, Noemi Trufan 2, Melinda
Berta 2, Bettina Dajka 1
Randers HK: Mie
Augustesen 6, Katrine Fruelund 5 (2), Alessandra
Medeiros 4, Tanja Silitch 3, Nina Wörz 3, Gitte
Andersen 2, Berit Kristensen 2, Jelena Eric 2,
Camilla Dalby 2, Dzenita Bajic 1
Udvisninger : FTC 3, Randers
HK 2
|
Randers vandt intens kamp i Stadionhallen i Esbjerg
Sikke en
fantastisk match og et intens drama til sidste
slutfløjt!
Fanklubben var som
sædvanlig taget med pigerne på udebane og støttede dem
med "fuld hornmusik"
det hedder sig, at
der skal to til tango og man må bare tage hatten af for
begge mandskaber, der bekræftede deres nuværende status
som tophold!
Det kan i dén grad
ærgrer, at tv ikke kan finde ud af, hvor der eventuelt
kunne være en rigtig spændende kamp på programmet!!!
Det var helt
sikkert en topkamp værdigt:
Intensitet - drama (mest iscenesat af 2 mildt sagt
dårlige dommere) - hård fight - kamp om enhver bold -
flot angres spil - stærkt forsvars spil! ja ALLE de
ingredienser en sådan kamp skal indeholde!
det er altid
spændende at komme på udebane som fans, og denne gang
var stemningen i Stadionhallen rigtig fed, for med
udsolgte siddepladser bliver denne hal meget intens.
Tak til ALLE
involverede parter for KANON kamp! :-D
NB! nå ja
resultatet blev 27 - 26 til
"BYEN
BEDSTE HÅNDBOLD PIGER"
Tommy
Borch-jensen
Halbal i Vestjylland

Sikke en fest! Team Esbjerg og Randers
HK stødte sammen i én af sæsonens bedste kampe, der bød
på dramatik, spænding, flotte detaljer og intens
stemning.
Team Esbjerg havde på forhånd
inviteret til gratis håndbold i Stadionhallen og
trods hård konkurrence fra pokalfodbold hos naboen
Esbjerg fB havde godt 1200 tilskuere fundet vej til
Stadionhallen og de var godt medvirkende til at gøre
dagens kamp til en medrivende oplevelse.
Kampen var på forhånd udpeget
som et opgør mellem hjemmeholdets scoringsmaskineri
og Randers HKs solide defensiv men blev måske i
endnu højere grad en kamp mellem Esbjergs
individualister og RHKS sammentømrede kollektiv.
Team Esbjerg lagde kampen
igennem et hårdt pres mod Randers-forsvaret og den
mindste plads blev effektivt udnyttet af profiler
som Marta Manque, Dijana Golubic, Paule Baudouin og
hjemmeholdets bedste spiller på dagen Mouna Chebbah.
Nu er det bestemt ikke fordi
Randers HK mangler profiler og individualister, men
på dagen var det kollektivet der gjorde forskellen,
Jan Leslies muligheder for at blande kortene og hans
evne til at blande dem rigtigt.
Kampforløbet var fulgte det
samme manuskript fra start til slut og nøgleordet
var jævnbyrdighed. Holdene skiftedes til at føre med
ét mål indtil de sidste ti minutter af første
halvleg hvor Randers HK fik et lille overtag. Ikke
mindst takket være en storspillende Stine Bonde der
fik chancen efter nogen minutter hvor kollega Chana
Masson ikke fik fat i så meget. Det gjorde unge
Stine til gengæld og hun kunne både sætte et
straffekast og flere oplagte Esbjerg muligheder i
regnskabskolonnen under redninger.
Randers HK gik til pausen
foran med 2 mål men det forspring fik hjemmeholdet
hurtigt hentet i anden halvleg og nu var det Team
Esbjergs tur til at tage teten, dog sjældent mere
end med et enkelt mål. Med 10 minutter tilbage tog
Jan Leslie sin time out ved stillingen 24-23 til
hjemmeholdet. Randers-træneren benyttede lejligheden
til at stramme de taktiske skruer og minde spillerne
om aftalerne i forsvaret og selv om Team Esbjerg
kort efter øgede til 25-23 havde ordene effekt. De
næste fire mål var signeret Randers HK – det sidste
et tørt hug fra Gitte Andersen på indersiden af
stolpen i det ene målhjørne.
Et drømmemål der skulle vise
sig at blive det afgørende, for nok fik Team Esbjerg
reduceret og havde muligheden for at udligne men
kampens sidste par minutter forblev målløse og
Randers-spillerne kunne juble og takke for
opbakningen til fanklubben der sammen med det
vestjyske hjemmepublikum havde været med til at give
kampen en ekstra dimension.
Og profilerne – ja, man
fristes næsten til at sige ingen nævnt, ingen glemt
for lader man blikket glide ned over holdkortet
konstaterer man, at alle har budt ind med positive
aktioner undervejs. Tanja Silitch og Dzenita Bajic
bliver brugt meget i forsvaret og bliver ikke
noteret for mange scoringer men er sammen med
Alessandra Medeiros og Nina Wörz vigtige elementer i
forsvaret.
I angrebet gik en
tilsyneladende utrættelig Katrine Fruelund forrest
med flere flotte fightermål og sikker udnyttelse af
straffekast men også Berit Kristensen, Mie
Augustesen og Gitte Andersen bød sig til i den
afgørende fase.
Team Esbjerg-Randers HK
26-27 (14-16)
Team Esbjerg: Dijana Golubic 5, Mouna Chebbah 5,
Paule Baudouin 5 (1), Heidi Flaatnes 4, Marta Mangue
Gonzales 4 (2), Rannveig Haugen 1, Rikke
Zachariassen 1, Anne-Marie Johansson 1.
Randers HK: Katrine Fruelund 7 (3), Camilla
Dalby 4, Gitte Andersen 3, Mie Augustesen 3, Berit
Kristensen 2, Jelena Eric 2, Nina Wörz 2, Alessandra
Medeiros 2, Dzenita Bajic 1, Maria Fisker 1.
Udvisninger: Team Esbjerg 3, Randers 6.
Solidt håndværk

Randers HK fik
lov at arbejde for sagen mod et godt kæmpende
Århus-mandskab, men klemte stille og roligt kræfter og
energi ud af modstanderne og vandt en fortjent sejr –
den fjerde Ligasejr i træk.
Det østjyske lokalopgør blev
præget af højt tempo, intensitet og mange hårde
dueller på banen. Kampen åbnede jævnbyrdigt hvor
første to måls føring opstod efter et kvarters spil.
SK Aarhus satte stor lid til sine contra angreb og
med Gitte Brøgger og Iwona Cecotka som frontløbere
lykkedes det ganske godt for århusianerne at udnytte
at Randers HK havde svært ved at skabe chancer.
Randers HK fik dog alligevel
slidt sig til initiativet i kampen med en veloplagt
Katrine Fruelund og Alessandra Medeiros som de
toneagivende angrebsspillere. Og når
Randers-forsvaret havde etableret sig var det
fuldstændigt styr på det århusianske angrebsspil der
i første halvleg kun havde Trine Troelsen som
trussel.
Efterhånden som halvlegen
skred tog Randers HK teten og lå til at gå til
pausen med et pænt forspring da to hurtige Aarhus
reduceringer til halvlegsresultatet 14-13 åbnede
kampen fuldstændigt.
Ved stillingen 15-15 et par
minutter inde i anden halvleg landede – endnu – en
præcis Karin Mortensen aflevering i hænderne på
Gitte Brøgger men venstre fløjens afslutning blev
fornemt pareret af Chana Masson som dermed indledte
en ny stor halvleg der var med til at manifestere en
aldeles fremragende sæson så langt for den
brasilianske keeper.
Der blev lukket bedre ned for
gæsternes contraspil og i angrebet fik Randers HK
åbnet bedre op for Aarhus defensiven. Jelena Eric
havde haft det svært i begyndelsen af kampen men
viste stor moral og sit store potentiale ved at
kæmpe videre og score et par vigtige mål da kampen
skulle afgøres. Midt i halvlegen fik Randers HK
etableret et fire-måls forspring som det aldrig
lykkedes SK Aarhus at komme i nærheden af og Randers
HK kunne genindtage tronen som Østjyllands stærkeste
håndboldhold og endnu vigtigere øge
pointbeholdningen med yderligere 2 så den nu lyder
på 10 point for 7 kampe.
Her og nu udløser det en delt
andenplads med Team Esbjerg og GOG Odense som netop
er Randers HKs næste to modstandere, så der er lagt
til et par spændende og afgørende kampe de næste par
uger. Kampe som oven i købet krydres med 2 kampe mod
det ungarske storhold FTC Right Phone så der bliver
virkelig tale om 14 begivenhedsrige håndbolddage.
Randers HK - SK Aarhus
29-23 (14-13)
Randers HK: Katrine
Fruelund 9 (4), Alessandra Medeiros 5, Jelena Eric
5, Mie Augustesen 3, Gitte Andersen 2, Maria Fisker
2, Nina Wörz 2, Camilla Dalby 1.
SK Aarhus: Gitte Brøgger Led 7,
Iwona Niedzwiedz-Cecotka 7, Trine Troelsen 5 (1),
Maibritt Kviesgaard 2, Im Jeong Choi 1, Tilde
Mathiasen 1.
Udvisninger: Randers HK 0, SK Aarhus 4.
Tilskuere: 1.524.
Tilmelding og Indmeldelse
Der er nu
oprettet mulighed for at tilmelde sig på udebaneture
og
indmelde sig i fanklubben via hjemmesiden!
Klik ind på:
"Tilmelding til udebane kampe" på forsiden og
udfyld formularen!
Ligeledes ved
indmeldelse i fanklubben klikkes
ind på: "Om foreningen", derefter på:
"Medlemskab"
og derpå udfylde formularen!
Fem på stribe

SønderjyskE
begyndte kampen bedst men så skruede Randers HK op for
tempoet og efterlod ingen tvivl om sejren, der var den
femte på stribe
At kampen mellem Randers HK og
SønderjyskE skulle ende med en komfortabel sejr til
hjemmeholdet var der intet der tydede på efter det
første kvarter. Gæsterne dominerede kampen med godt
forsvarsspil og tålmodigt angrebsspil og man havde
næsten sønderjydernes målvogter Orsolya Kurucz
mistænkt for at have lavet ”det svenske stolpetrick”
og skubbet stolperne tættere på hinanden. Men lad os
bare frikende ungareren, der kun gjorde sig
"skyldig" i dygtigt målvogterspil, som i forening
med manglende træfsikkerhed fra hjemmeholdet var
medvirkende til at der skulle gå 9 minutter før RHK
fik gang i målscoringen
Gæsterne fortsatte dog
ufortrødent og bragte sig efter 18 minutter foran
7-4. Herefter var det imidlertid slut med
gæstfriheden! Berit Kristensen fik sat skik på
angrebsspillet og Katrine Fruelund gik forrest med
scoringer og straffekast og samtidig satte forsvaret
proppen i for sønderjyske scoringer. Blandt andet
takket være 4 mål på 2 minutter rykkede Randers HK
på 10-7 inden en dobbelt udvisning til Katrine
Fruelund og Camilla Dalby gav SønderjyskE chancen
for at finde fornyet luft. Randers HK slap dog
gennem undertallet med 1-1 og så fornemmede man at
anden halvleg kunne blive svær for sønderjyderne der
allerede var begyndt at se trætte ud.
Og svært blev det for gæsterne
der fik umådeligt svært ved at finde en vej forbi
Chana Masson, der endnu engang leverede en fænomenal
indsats i målet og spillede sig til en
redningsprocent på 59! Som altid hænger tingene
sammen og vigtigt var det at forsvaret atter stod
solidt og gav grobund for en del contrascoringer.
Først ved 23-10 blev der slækket lidt på
koncentrationen og SønderjyskE fik pyntet lidt på
slutresultatet.
Medregnet de to EHF cup sejre
over Colegio de Gaia var det Randers HKs femte sejr
på stribe, så det er et selvtillidsfuldt
RHk-mandskab der nu kan se frem mod et
superspændende lokalbrag mod SK Aarhus om 14 dage.
Randers HK - SønderjyskE
25-13 (11-8)
Randers HK: Mie
Augustesen 7, Katrine Fruelund 7 (4), Gitte Andersen
4, Berit Kristensen 2, Maria Fisker 2, Camilla Dalby
2 (1), Alessandra Medeiros 1
SønderjyskE: Nanna
Willumsen 3, Christina Aaling 2, Maria Krøyer 2,
Camilla Larsen 1, Louise Krøyer 1, Nikoline Buus
Nielsen 1, Signe Uhrskov Andersen 1, Stine Svangaard
1, Thea Keller Roesbjerg 1
Udvisninger: Randers HK 2,
SønderjyskE 2
976 tilskuere i Elro Arena Randers
Hjemmesiden har været nede!
Fanklubbens
hjemmeside har været "nede" i nogle dage grundet
overflyttelse på ny server på webhotellet.
Vi beklager
dette!
men nu skulle
den fungere normalt igen
Tommy
Borch-jensen
Ny europæisk storsejr

Spændingen var
forduftet på forhånd så andendagsgildet mod portugisiske Colegio de Gaia blev brugt til at give chancen til flere
af truppens unge spillere.
Efter lørdagssejren på 42-9
var avancementet til 3. runde på forhånd sikret og
derfor havde Gitte Andersen, Simone Kristensen,
Chana Masson, Alessandra Medeiros på forhånd fået en
fridag mens Nina Wörz der stod opført på holdkortet
aldrig kom i spil. I stedet gav kampen debut til
Simone Kristiansen og næsten-debut til Camila Frier
ligesom der var masser af spilletid til Christina
Sørensen, Thea Olesen, Stine Bonde og Dzenita Bajic.
Topscoreren fra den første
kamp Mie Augustesen fortsatte hvor hun slap lørdag
og stod alene for 6 af Randers HKs 8 scoringer i
kampens første ni minutter. Igen blev contrafasen
flittigt brugt mens Colegio de Gaia i perioder havde
held til at drille hjemmeholdets etablerede
angrebsspil med et offensivt forsvar men generelt
var der også i dag klasseforskel.
Både Simone Kristiansen og
Camilla Frier fik chancen på banen for Ligaholdet
for første gang og gjorde begge en god figur. – Det
gik fint men det vat lidt forvirrende ind i mellem
når de gik langt frem, sagde Simone Kristiansen der
i sommer vandt både EM guld og OL bronze med U16
landsholdet. Alligevel glædede hun sig over at
spille med Ligaholdet. –Selv om jeg har været med
landsholdet e det noget specielt med klubholdet,
sagde en stolt Simone og blev suppleret af Camilla
frie. – Det var dejligt at prøve, konstaterede den
unge højre fløj der godt kunne mærke at tempoet var
noget højere end 2. division. - Jeg synes det gik
udmærket men det kunne godt have været bedre især i
forsvaret. Men nu ved jeg hvad der skal til og jeg
har bestemt mod på mere, smilede Camilla Frier.
Jan Leslie havde en relativ
bekymringsfri dag på bænken og valgte da også at se
fremad.
– Jeg er glad for at vi er
videre til tredje runde og så venter vi spændt på
lodtrækningen den 13. oktober, fastslog
Randers-træneren.
Der bliver 31 mulige
modstandere til lodtrækningen og de fleste kendes
først når returkampene i denne runde er afviklet. De
4 seedede hold Elda Prestigio, Rostov-Don, SK Aarhus
og Mar Alicante er allerede klar og i denne weekend
dukker yderligere 12 navne op fra Champions League
kvalifikationen.
www.randershk.dk
følger naturligvis lodtrækningen med modstander og
kommentarer så hurtigt som muligt.
EHF Cup, 2. runde 2. kamp
Randers HK - Colegio de
Gaia 37-15 (15-6)
Randers HK: Mie
Augustesen 11, Katrine Fruelund 5 (3), Maria Fisker
4, Simone
Kristiansen 4 (1), Dzenita
Bajic 3, Berit Kristensen 3, Jelena Eric 2, Thea
Olesen 2, Camilla
Frier 2, Tanja Silitch 1
Colegio de Gaia: Maria Dominguez 6 (3),
Marta Loureiros 3, Sara Andrade 2, Patricia
Meneses 1, Helena Soares 1,
Sara Torres 1, Nadia Francisco 1
Udvisninger: Randers HK 3,
Colegio de Gaia 2
287 tilskuere i Elro Arena Randers
Randers HK vinder samlet 79 - 24
Portugisere løbet over
ende

Med 24
contrascoringer punkterede Randers HK enhver form for
spænding i EHF duellen mod Colegio de Gaia fra Portugal.
På forhånd var kendskabet til
sydeuropæerne minimalt men det stod hurtigt klart at
det var en opgave som Randers HK ikke ville få
problemer med at opnå. Godt nok kom Gaia foran 1-0
men herefter malede RHK maskinen med 6 mål på 6
minutter.
Colegio de Gaia bestod
udelukkende af i håndbold målestok temmelig små
spillere, med en fornuftig teknik og hurtige på
fødderne med til gengæld fuldstændigt overmatchede i
discipliner som spiltempo og ikke mindst fysik. Og
så kan det undre at man holdt sin stærkeste spiller
Marta Loureiros på bænken det første kvarter. Hendes
entre var det eneste der kunne så en snert af uorden
i Randers-defensiven med et rimeligt blik for sine
medspillere.
Som pauseresultatet 21-7
antyder, var det dog ikke noget der kunne rokke ved
RHKs tunge overtag i alle spillets finesser. Og da
portugisernes snævre indspil til stregen var talt
igennem i pausen gik det helt galt for Gaia. De
første 20 minutter af anden halvleg lykkedes det
Stine Bonde at holde nullet i Randers målet og i
løbet af anden halvleg havde portugiserne blot 9
forsøg på mål! Imens tordnede især fødselaren Maria
Fisker og Mie Augustesen op ad venstrekanten i det
ene contraløb efter det andet. I alt 21 mål fra de
to venstre fløje og suppleret med Simone Kristensens
4 fortæller det en hel del om at contrafasen var et
flittigt brugt angrbsvåben.
Kampen gav debut til unge Thea
Olesen der var glad for sin første kamp. – Det var
kanonfedt! Man kan godt mærke at det er et andet
plan end jeg er vant til, sagde Thea Olesen der ikke
nåede på scoringslisten men alligevel var tilfreds
med indsatsen. – I forsvaret synes jeg det gik godt
men angrebet gik knap så godt, mente Thea Olesen der
dog skal undskyldes med en for hende noget uvant
position som højre fløj.
Maria Fisker der i anledning
af sin fødselsdag fik kagemand inden kampen var glad
for sejren i fødselsdagsgave. – Vi kendte ikke så
meget til dem på forhånd men havde vel forventet at
vi kunne vinde, sagde Maria Fisker inden hun drog
videre for at fejre dagen. – Men jeg skal nok være
klar igen i morgen, smilede den unge venstre fløj.
Jan Leslie fokuserede på
spillernes evne til at holde fokus. – Det var
vigtigt at vi kunne hodle koncentrationen i anden
halvleg selv om det gik rimeligt nemt allerede i
første. Men vi vinder altså anden halvleg 21-2,
sagde Jan Leslie, der forventer at kunne spare
kræfter hos nogen af stamspillerne i returkampen og
give noget spiltræning til andre.
EHF Cup, 2. runde, 1. kamp
Colegio de Gaia – Randers
HK 9-42 (7-21)
Colegio de Gaia: Patricia Meneses 2,
Andreia Ramos 2, Helena Soares 2, Marta Loureiros 1,
Isabel Oliveira 1
Randers HK: Mie Augustesen 11, Maria
Fisker 10, Camilla Dalby 5, Alessandra Medeiros 4,
Simone Kristensen 4, Berit Kristensen 2, Jelena Eric
2, Nina Wörz 1, Katrine Fruelund 1, Tanja Silitch 1,
Dzenita Bajic 1
Udvisninger: Randers HK 1,
Colegio de Gaia 2
565 tilskuere i Elro Arena Randers
Tredje udesejr på
stribe

Med en
sikker sejr over Aalborg DH scorede Randers HK
hattrick på udebane. Kaptajn Leslie havde indstillet
harpunerne rigtigt og så fik de aalborgensiske hajer
det svært selv om de var i eget farvand.
Dødens Gab havde
nordjyderne ellers døbt Gigantium til dagens
kamp men det skulle hurtigt vise sig at den
eneste haj med bid var den svenske skytte Linnea
Torstensson. Hun stod for kampens første to
scoringer og var med syv mål i første halvleg en
stærk skudtrussel for hjemmeholdet. Til gengæld
havde Randers HK godt fat i de øvrige
Aalborg-spillere og den manglende offensive
kraft udnyttede med en række velspillede 2. fase
contra angreb.
Samtidig havde Nina Wörz
og Jelena Eric sigtekornet godt indstillet og
fra den nordjyske åbningsføring overtog Randers
HK styringen og bragte sig foran 12-6. Aalborg
DH fik reduceret til 9-12 og fik færten af bedre
tider, men en RHK time out havde den ønskede
virkning og det skulle vise sig at hjemmeholdet
aldrig kom tættere på gæsterne.
Efter en første halvleg
med 29 scoringer og periodevist flot angrebsspil
blev anden halvleg en noget rodet og
forsvarspræget affære. Randers-føringen på 17-12
ved pausen var således kun blevet til 18-13
efter ti minutter af anden halvleg og opgøret
blev præget af mange tekniske fejl og storspil
af både Chana Masson og Ana Vojcic i de to mål.
RHK fik øget til 20-13 og trods et par
udvisninger til gæsterne og et par
Aalborg-forsøg på at stresse RHK-angrebet
lykkedes det aldrig for nordjyderne at få skabt
spænding om resultatet.
Sejren var den tredje
udesejr af tre mulige i denne sæson og om godt
uge jagter Randers HK så den første hjemmesejr
når SønderjyskE kommer på besøg. Men først
gælder weekendens dobbelt arrangement i EHF
Cuppen mod portugisiske Colegio de Gaia.
Aalborg DH-Randers HK
19-24 (12-17)
Aalborg DH: Linnea Torstenson 9, Louise
Mortensen 5, Therese Wallter 2, Frida Toveby 1,
Kristina Bille 1, Rikke Ebbesen 1.
Randers HK; Nina
Wörz 5, Katrine Fruelund 5 (3), Jelena Eric 4,
Alessandra Medeiros 2, Camilla Dalby 2, Dzenita
Bajic 2, Gitte Andersen 2, Berit Kristensen 1,
Maria Fisker 1.
Udvisninger Aalborg DH 2, Randers HK 2
Aalborg DH
vs. Randers HK
Udebane tur til Gigantium
Tirsdag d. 29.
sep.
Kl. 20´00
Afgang Kl.
18´00
Hjemkomst ca.
Kl. 23´00
Pris: 150,- kr.
(Incl. Bus + billet)
(IKKE
medlemmer: +50,-kr.)
Tilmelding / sms
SENEST:
Fredag d. 25. sep.
til Næstformanden på:
50 51 14 70
(HUSK bestilling af
Sandwich / 25,-kr/stk. v. tilmelding)
ALLE ER
VELKOMMEN TIL AT DELTAGE PÅ TUREN!!
Overbevisende sejr

Med en toptunet
præstation i kampens første 30 minutter grundlagde
Randers HK sæsonens største sejrscifre i Guldbageren
Ligaen.
Det har ofte været tæt når
Horsens og Randers HK har mødt hinanden og selv om
Randers HK på forhånd måtte acceptere favoritrollen
havde Horsens i sæsonens første kampe vist at det
nykomponerede mix af ungdom og rutine sagtens kan
finde melodien.
Det var da også hjemmeholdet
der kom bedst fra start og scorede kampens to første
mål. Herefter tog Randers HK dirigentstokken og
bragte sig foran 5-2. Endnu engang viste kronjyderne
at en velfunderet defensiv er fundamentet for succes
på håndboldbanen. I dagens kamp var det Dzenita
Bajic og Alessandra Medeiros der havde bygget en
veritabel fæstning i det randrusianske
midterforsvar, men hele forsvaret lyste af
koncentration og var på én gang sammentømret,
bevægeligt og lagde konstant pres på boldholderen.
Horsens forsøgte med en tidlig
time out og hang på til Randers-føring 6-4, men
anført af en veloplagt Nina Wörz rykkede Randers HK
herefter afgørende fra værterne. 5 gange på 19
minutter smækkede den tyske powergirl bolden i
nettet og havde næstsidste hånd på endnu en håndfuld
scoringer i første halvleg. Hjemmeholdets næste
scoring faldt som reducering til 5-14 og det ellers
altid fightende Horsens-mandskab virkede modløst.
18-6 førte RHK ved pausen og
som det ofte sker ved den slags føringer blev anden
halvleg en lidt rodet affære. Vigtigst var det at
RHK-spillerne ikke overlod initiativet til Horsens,
der aldrig kom tættere på at skabe spænding om
resultatet. De to unge U20 landsholdsfløje Maria
Fisker og Simone Kristensen gjorde begge gode indhop
og markerede sig med tre scoringer hver. I det hele
taget var det positivt at de 33 Randers-scoringer
blev fordelt på 10 forskellige spillere og både
Chana Masson og Stine Bonde viste atter godt spil i
Randers-målet.
Guldbageren Ligaen har
allerede vist sig at være ekstremt jævnbyrdig og
byde på en del uventede resultater og set i det lys
var det også positivt at Randers HK kunne leve op
til favoritrollen og endda sejre med sæsonens hidtil
største sejr i Ligaen.
Horsens HK - Randers HK
17-33 (6-18)
Horsens HK: Beatrix
Benyats 4, Olivera Jurisic 3, Lisette Zeigerman 2,
Kirsten Balle 2, Ann Grete Nørgaard 2 (1), Annika
Wiel Fredén 1, Sabina Rasmussen 1, Maria Christensen
1, Christina Kristensen 1
Randers HK: Nina
Wörz 7, Camilla Dalby 5, Mie Augustesen 4, Katrine
Fruelund 4 (1), Simone Kristensen 3, Maria Fisker 3,
Alessandra Medeiros 3, Maria Fisker 3 (1), Gitte
Andersen 2, Tanja Silitch 1, Jelena Eric 1
Udvisninger: Horsens HK 2,
Randers HK 2
Horsens HK vs. Randers HK
Udebanetur til Forum Horsens
Lørdag d. 19.
sep.
Kl. 15´00
Afgang Kl.
13´30
Hjemkomst ca.
Kl. 18´00
Pris: 150,- kr.
(incl. trnasport+billet)
(IKKE
medlemmer: +50,-kr.)
Tilmelding / sms
SENEST nu på torsdag d. 17. sep.
til Formanden på: 22
69 07 78
(HUSK bestilling af
Sandwich / 25,-kr/stk. v. tilmelding)
ALLE ER
VELKOMMEN TIL DENNE KAMP!!
Tæt på semifinalen

Trods en
formidabel fighterindsats lykkedes det lige præcis ikke
at besejre FCK, der med en et måls sejr er klar til
semifinalerne i pokalturneringen.
Der var på forhånd lagt op til en
vanskelig opgave på udebane mod mesterskabsfavoritterne
fra FCK, men det var Randers HK der startede kampen
bedst og førte undervejs i første halvleg med fire mål.
Hjemmeholdet fik sig kæmpet tilbage til 17-17 ved
pausen.
I anden halvleg var det så FCKs
tur til at komme foran med fire mål - 24-20, men denne
gang viste gæsterne moral og var ved 26-26 på
omgangshøjde. Herefter fulgtes holdene ad men desværre
var det FCK, der havde mulehøret længst fremme da
slutsignalet lød. Randers HK havde bolden i de
afsluttende sekunder og satte en ekstra markspiller på
banen i stedet for målvogteren men desværre lykkedes
satsningen ikke.
FCK-sejren skal dog ikke pille
ved Randers HKs indsats. Med oddsene på forhånd sat i
hjemmeholdets favør viste RHK-spillerne stor moral og
flotte fighteregenskaber der lover godt, ikke blot for
spændende pokalrevanche mod FCK allerede på onsdag i
Elro Arena Randers, men også for hele sæsonen. Og fulgte
fornemt op på indsatsen i de første to runder af
Guldbageren Ligaen.
Nordea Cup, kvartfinale
FCK Håndbold - Randers HK
32-31 (17-17)
Randers HK: Jelena Eric
7, Nina Wörz 5, Camilla Dalby 5, Katrine Fruelund 4,
Alessandra Medeiros 4, Berit Kristensen 3, Gitte
Andersen 2, Mie Augustesen 1
Topscorer for FCK: Linn Kristin
Riegelhuth 11
Fanklubbens medlemmer
i bilkøøøøøø!
Undertegnede, samt 12 andre
forventningsfulde fans havnede kl.17´45 iaftes i en
meeeggggggetttt lang kø på motorvejen ved Skanderborg
Nord og blev (næsten) holdende der i over halvanden
time!
Heldigvis var Formanden snarrådig
og vi fik lempet bilerne af motorvejen igen, så vi kunne
fortsætte sydover! Uheldigvis kunne en enkelt bil ikke
komme af, så de måtte desværre vende om senere. :-(
Vi "landene" i Vejen Kl. 19´50 og
luskede ind i hallen ved Randers føring på 12-8, så
stemningen løftede sig markant efter den trælse køretur!
Vi takker i øvrigt Kif Vejen for
god behandling vedr. billetter!
En 1/2 kamp = 1/2 pris, SÅDAN! :-)
Tommy Borch-jensen
Flot sejr i Vejen!
Fuldt fortjent tog Randers HK sin
første udesejr over KIF i 5½ år og fik for alvor vist
sig som et hold der er solidt og stabilt nok til at tale
med om placeringerne i Ligaens bedste halvdel.

Leslie blæser på statistikken!
Sådan lød overskriften på en artikel om og med Jan
Leslie i dagens kampprogram. Statistikken der blev
henvist til, var Randers HKs 5½ år lange pointtørke
på udebane mod KIF Vejen, og Randers-trænerens
budskab var tydeligvis nået videre til spillerne.
Åbningen på kampen blev
nøjagtig så tæt og spændende som der var lagt op
til. Faktisk gik der mere end 5 minutter før Camilla
Dalby sendte kampens første scoring i nettet. Begge
hold stod godt i forsvaret og det var kun de to
højre backs Camilla Dalby og Ida Bjørndalen der
kunne finde vej gennem paraderne. De to stod for
kampens første 5 scoringer – Bjørndalens sidste til
KIF føring 3-2.
Det skulle senere vise sig at
blive hjemmeholdets sidste føring i kampen som dog
fortsatte jævnbyrdigt til 5-5 inden Katrine
Fruelunds ankomst på banen for alvor satte gang i
gæsternes angrebsspil. Den rutinerede venstre back
leverede eksempler på hele sit omfattende repertoire
og sluttede halvlegen med 6 scoringer, en stribe
assists, et tilkæmpet straffekast og en del erobrede
bolde.
Skal Katrine nævnes skal Chana
Masson i sandhed også. Randers-keeperen havde godt
fat i KIF-skytterne og blev godt hjulpet af et
fantastisk fightende forsvar, hvor der blev bakket
op på alle pladser med midteraksen Wörz-Medeiros i
centrum. Samtidig leverede markspillerne et
disciplineret returløb der helt dæmmede op for
hjemmeholdets contraspil. Stille og roligt satte RHK
sig på begivenhederne og førte ved pausen med
komfortable 15-9.
Det var ingen overraskelse at
hjemmeholdet forsøgte at booste sig tilbage i kampen
fra anden halvlegs start – og anført af en kløgtig
Young Sook Huh og en storspillende Bente Højmark i
målet var det tæt på at lykkes. Trods to minutter i
undertal tog det blot KIF 8 minutter at reducere til
15-16 og spændingen var tilbage i kampen.
Chana Masson fik et par
minutters pause på bænken og afløser Stine Bonde
kvitterede med en flot redning inden den
brasilianske keeper returnerede med en redning på et
straffekast. Herefter så hun sig ikke tilbage og
måtte kun hente yderligere fire bolde ud af nettet i
kampens sidste 20 minutter. Dermed var Masson sammen
med Katrine Fruelund en stærk kandidat til titlen
som kampens spiller i øvrigt i tæt konkurrence med
KIF keeper Bente Højmark der til sidst var næsten
ene om at holde hjemmeholdet inde i kampen.
Men det var ikke nok og da KIF
ikke kunne udnytte en randrusianske udvisning 5
minutter før tid stod det klart at sejren var i hus
og sæsonens første to – og meget vigtige point –
kunne bogføres.
KIF vejen - Randers HK
19-25 (9-15)
KIF Vejen: Young Sook Huh 6,
Ida Bjørndalen 5, Susanne Kastrup 3, Maida
Arslanagic 1, Maura Visser 1, Jenny Gustafsson 1
(1), Louise Svalastog 1, Louise Føns 1
Randers HK: Katrine Fruelund 7
(1), Gitte Andersen 3, Camilla Dalby 3 (1), Nina
Wörz 3, Berit Kristensen 3, Jelena Eric 2,
Alessandra Medeiros 2, Mie Augustesen 2
Udvisninger: KIF Vejen 3,
Randers HK 2
Fanklubben arrangerer tur til Pokalkamp!
FCK Håndbold
vs. Randers HK
NU på Søndag d.
13. sep.
Kl. 14´00
I Frederiksberg
Opvisningshal
Afgang fra
´s P.plads.
KL. 09´00
Hjemkomst ca. Kl.
20´00
Pris: 200,- kr.
(Incl. Transport+Billet)
( IKKE medlemmer
+50,- kr. )
Tilmelding/sms SENEST
nu på Fredag d. 11. sep.
til Formanden på: 22
69 07 78
(HUSK bestilling af
Sandwich / 25,-kr/stk. v. tilmelding)
ALLE ER
VELKOMMEN TIL DENNE VIGTIGE KAMP!!
Pokalkamp søndag mod FCK
Håndbold
Randers HK og FCK Håndbold kunne ikke sammen finde en
dato og spille 1/4-finale kamp i Nordea Cup.
DHF's
Programudvalg har i dag behandlet sagen om placeringen
af pokalkampen mellem FCK Håndbold og Randers HK, idet
foreningerne ikke selv har kunnet opnå enighed om en
dato for afvikling af kampen.
Udvalget har
truffet nedenstående afgørelse med udgangspunkt i begge
foreningers argumenter, turneringsplan og internationale
kampe.
Kampen
dikteres hermed til afvikling søndag den 13. september
2009 kl. 1400 i Frederiksberg Opvisningshal med FCK
Håndbold som arrangør af kampen.
"Det er
bestemt ikke vores ønske tidspunkt", lyder det fra
direktør Henrik Mortensen, men vi retter os naturligvis
efter DHF's afgørelse.
RHK mistede balancen

I 50 minutter
lå kampen mod de forsvarende mestre på vippen men da
afgørelsen skulle findes mistede hjemmeholdet balancen,
faldt af vippen og inkasserede et unødvendigt stort
nederlag.
Det lå ellers lidt i luften. Det kunne
blive dagen, hvor Viborg HK tabte den første Ligakamp i
16 måneder. Nuvel, forventningerne til hjemmeholdet var
måske på forhånd store set i lyset af Viborgs skades- og
barselsramte trup, men tag ikke fejl af kvaliteten på de
spillere de danske mestre trods alt kunne mønstre.
Derfor var Randers HKs åbning
på kampen flot og imponerende med en lille taktisk
finesse fra Jan Leslie der havde sendt Berit Kristensen
på special opgave i forsvaret. Det gav lidt uro hos
Viborg-spillerne der dog hurtigt fandt rytmen og vendte
RHKs 2-0 føring til 3-5.
Sådan en stime af modstanderen
har tidligere medført usikkerhed hos RHK, men ikke i
dag, hvor hjemmeholdet holdt hovedet kold og midtvejs i
halvlegen var foran 7-6. Senere fik gæsterne bedre
fat og via 10-13 gik holdene til pausen med stillingen
12-14 og udsigt til 30 spændende minutter.
Den udsigt blev straks i anden
halvleg endnu tydeligere med Randers HK hurtigt foran
16-15. Midtvejs synes Viborg igen at erobre overtaget og
kom foran 18-21 men RHK udnyttede Viborgs tredje
udvisning til at udligne til 23-23 med godt og vel 10
minutter tilbage. Og der lå det faktisk lidt i luften -
denne kamp kunne RHK godt vinde
Historien viser så at det
alligevel ikke var dagen men at Viborg skulle have lov
til at vinde de sidste minutter med 10-2 giver kampen et
helt forkert eftermæle. Men da Viborg med 4-5 hurtige
scoringer havde afgjort kampen var det som om skuffelsen
og ærgrelsen over at være så tæt på sensationen fik
boblen til at briste. Og Viborg fik som slutresultatet
25-33 fortæller alt for mange alt for lette mål.
Kampen var også premiere på
SMS afstemning til at kåre dagens RHK´er og den pris
tilfaldt hjemmebanedebutanten Alessandra Medeiros der
viste mange prøver på sit talent. Den brasilianske
stregspiller fik ca. 44 procent af stemmerne og blev
efterfulgt af landsmanden Chana Masson, der især i
første halvleg var stærkt spillende.
Hos
Viborg var en meget stordel af ansvaret placeret
på Rikke Skov og det tunge ansvar løftede den nu
tidligere landsholdsspiller på formidabel vis. Også
rumænske Christina Varzaru viste god effektivitet i
contrafasen, som Randers HK ellers havde rimeligt held
med at lukke ned.
Randers HK - Viborg HK ....
25-33 (12-14)
Randers HK: Camilla Dalby 6 (1), Alessandra Medeiros
5, Jelena Eric 5, Nina Wörz 3, Katrine Fruelund 3 (2),
Berit Kristensen 1, Dzenita Bajic 1, Mie Augustesen 1
Viborg HK: Rikke Skov 9 (2), Cristina Varzaru 6 (1),
Anja Althaus 4, Gorica Acimovic 4, Henriette Mikkelsen
3, Kristine Lunde 3, Lene Lund Nielsen 3, Gitte Aaen 1.
Udvisninger: Randers HK 4, Viborg HK 3.
Tilskuere: 1.138.
Sæsonens første udekamp
Kif
Vejen
vs. Randers HK.
Ons d.
9. september.
Kl. 19´30.
i Vejen
Idrætscenter.
Afgang
Kl. 16´30
fra
´s P-plads.
Pris: 150,- kr. Inkl. Bus +
billet.
Tilmelding til formanden: 22 69
07 78.
Senest Søndag d. 6 sep.
Sikkert i kvartfinalen

Efter en
langsom start satte Randers HK turboen til og suste
forbi SønderjyskE i ottendedelsfinalen i
pokalturneringen.
20 minutter. Så lang tid tog
det for Randers HK at banke premiererusten af og få
maskineriet smurt. På det tidspunkt første de
sønderjyske værter med 9-7 og der var så småt lagt
op til noget der lignede en pokalgyser. Men Randers
HK sluttede halvlegen godt af og grundlagde det, der
i anden halvleg ret hurtigt blev en ensidig affære
langt fra gys og spænding.
Efter pauseføring 15-11
rykkede Randers HK for alvor fra i anden halvlegs
første ti minutter der blev vundet 9-1. Herefter var
det alene et spørgsmål om sejrens størrelse, som
sluttelig blev 33-16 i Randers-favør. Jan Leslie var
i sagens natur ikke helt tilfreds med de indledende
minutter, generelt var han dog glad for indsats og
resultat. – Vi var ikke helt i gear fra starten, men
det kom vi, sagde Randers-træneren.
Randers HK stillede med de 3
debutanter Maria Fisker, Alessandra Medeiros og
Jelena Eric som stod for sammenlagt 15 scoringer i
kampen, som ellers bød på en pæn fordeling af RHKs
målscorere. - Udover at vinde var det godt at vi fik
alle mand i gang, sagde Jan Leslie der især roste
unge Maria Fisker for sine 5 mål på 5 forsøg og den
unge målvogter Christina Sørensen, der fik chancen
mod slutningen og gjorde det fornemt.
Tirsdag rystes posen med
deltagerne i kvartfinalen, der indtil videre udgøres
af Aalborg DH, FCK Håndbold, Randers HK og
Frederikshavn FOX. KIF Vejen og SK Århus er
favoritter til at tage to af de sidste fire
billetter, mens fire sjællandske 1. og 2.
divisionsklubber slås om de sidste to pladser.
Nordea Cup,
Ottendedelsfinale
SønderjyskE – Randers HK
16–33 (11-15)
Randers HK: Alessandra
Medeiros 6, Maria Fisker 5, Gitte Andersen 4, Jelena
Eric 4, Katrine Fruelund 3, Mie Augustesen 3, Tanja
Silitch 2, Dzenita Bajic 2, Nina Wörz 2, Berit
Kristensen 1, Simone Kristensen 1
Pokal/Nordea Cup 1/8 finale:
SønderjyskE
vs. Randers HK.
Torsdag d. 27.
august.
Kl. 19´00.
i Aabenraa
Idrætscenter.
Afgang
Kl. 16´00 fra Elro Arena Randers´ P-plads.
Pris: 150,- kr. Inkl. Bus +
billet.
Tilmelding til formanden: 22 69
07 78.
Senest MAN d. 24 aug.
Opstarts arrangement
Fredag d. 4. september
Som traditionen efterhånden byder,
så afholder fanklubben et Opstarts Arrangement.
Vi mødes i cafeteriaet I
Kl. 17´15
Pris: 50,- kr.
Sidste tilmelding mandag d.
31. august til: 22 69 07 78
Efter pigernes træning samles vi
til spisning KL. 17´30 til den sædvanlige
hyggelige stemning!
Cheftræner Jan Leslie vil
introducere de nye i spillertruppen og fortælle om
holdets mål med sæsonen.
Da arrangementet er lige efter
første hjemmekamp mod Viborg, bliver det interessant at
høre om kampens hændelser og om det måske endda er endt
med en sejr!!!!
Lancering af "Multisæsonkort"
I forbindelse
med den nye sæson, har bestyrelsen besluttet at afprøve
en ny idé.
det har igennem
det sidste år, med den ny formand ved roret været en
tilbagevendende tanke om, hvordan man som medlem evt.
kunne komme lettere omkring dét, at man først skulle
betale kontingent, sæsonkort, spilletrøje. Dernæst
betale bustransport, samt entrébillet til udekampene.
Nu lancerer
klubben et sæson"kort", som omhandler alle de de
førnævnte betalinger med et engangsbeløb. Så det eneste
man skal have penge med til, er mad- og drikkevarer!
Prisen for dette
"kort" for voksne: 3300,- kr.
Beløbet dækker
følgende:
Alm. hjemmebane
sæsonkort Inkl.: Kontingent, spilletrøje, samt fast
siddeplads i B. sektion (endetribune) i
Randers.
Fanklub pris:
KUN 1000,- kr.
(det er også
denne pris, hvis man kun ønsker et alm. kort!)
Udebane"kort":
Bus og billet.
Pris: 2300,-
kr.
(Normalpris:
beregnet ca. 18 kampe x 150,- kr./tur = 2700,- kr.)
Besparelsen er
på: 400,- kr. Svarende til ca. 4 ture GRATIS
eller et alm. sæsonkort for kun: 600,- kr.!
Bestyrelsen er
klar over, at hvis man ikke er med på næsten alle
turene, så er besparelsen hurtigt væk. Men man skal
forestille sig, at når der er blevet betalt én gang, så
møder man bare op!
(Tilmelding
er stadig nødvendig, afhængig af bus størrelse!)
Da mange
sandsynligvis ikke lige har over tre tusinde kroner
stående på kontoen, får bestyrelsen oprettet en mulighed
for at kunne betale over PBS betalingsservice.
Evt. 330,- kr./måned i 10 mdr. Et PBS nr. til tilmelding
vil kunne fås hos formanden ved bestilling af "kortet".
Bestyrelsen
håber, at en del vil gøre brug af tilbuddet og kan se
ideen med "kortet".
I øvrigt koster
koster ALLE udebane turene for medlemmer KUN:
150,- kr.
i Jylland og 250,- kr. på Fyn/Sjælland
(Inkl.
transport og entre billet!)
Bestyrelses konstituering
I
forbindelse med generalforsamlingen (referat følger
senere) blev tidligere formand Tommy Borch-jensen, på
foranledning indvalgt til bestyrelsen igen.
Efterfølgende har bestyrelsen konstitueret sig:
Formand:
Henrik Samson
Næstformand:
Tommy Borch-jensen
Kasserer:
Søren Andersen
Sekretær:
Jackie Randrup Thomassen
Menig medlem:
Charlotte Andersen
"Årets spiller"
Randers HK´s
Fanklub har ved det årlige "Afslutnings arr." sammen med
fanklubbens medlemmer, spillere, trænere, ledere mv.
kåret den
spiller, der gennem grundspillet har fået flest stemmer
ved både hjemme- og udekampe!
Med et
overbevisende stemmeflertal blev RHK´s dynamo og
fighter:
Nina
Wörz
kåret som "årets
spiller" 08/09.

Fanklubben
ønsker Nina et stort TILLYKKE med titlen!
Ved samme
arrangement der begyndte med en omgang bowling m.
spisning og efterfølgende indlæg fra Jan Leslie, takkede
fanklubbens formand samtidigt for medlemmernes
opbakning, med håb for størrere tilslutning til næste
sæson!
Til sidst tog vi
afsked med Terese og Christina, der modtog en
erkendtlighed.
Fanklubben
ønsker Terese, Christina, Bernadett, Szabina, Andrea og
ikke mindst Mia et stort HELD og LYKKE til fremover med
deres nye udfordringer!